GoPro kaster sig over dronerne

edbpriser.dk 18-12-46878 13:16

Droner til privat brug bliver mere og mere udbredt, og der findes efterhånden en hel del smukke videoer på Youtube optaget fra luften med droner.

Læs også: GoPro lancerer tre nye kameramodeller

Disse videoer er ofte optaget med droner, hvorpå man kan montere GoPro-kameraer. De er altså allerede indirekte involveret i dronemarkedet, men nu vil GoPro blande sig meget mere direkte. De vil nemlig selv producere droner. Det skriver The Verge.

GoPro-droner allerede i 2015?

Der er allerede en del spillere på markedet for droner til forbrugere, blandt andet firmaerne DJI og Parrot, og det er altså dem, som GoPro vil tage kampen op med. GoPros droner vil være multi-rotorblade helikoptere, der vil bære firmaets egne kameraer.

GoPros droner skulle komme på markedet i slutningen af 2015, og de vil eftersigende koste mellem 2.500 og 5.000 kroner, hvilket vil gøre konkurrencen på markedet en hel del hårdere.

Læs også: Wearable kameradrone kan tage dine selfies for dig

I dag bliver dronerne ofte brugt til at skyde spektakulære videoer af ekstreme sportsudøvere som for eksempel skiløbere. GoPro er i forvejen det foretrukne kamera af sportsudøvere, og derfor passer det godt ind i GoPros profil også at bevæge sig ind på dronemarkedet.