Gratis TomTom app advarer dig mod fotofælder

edbpriser.dk 10-10-47885 19:40

TomTom Speed Cameras hedder den nye gratis app, som netop er blevet tilgængelig for Android ejere i Google Play butikken.

Appen giver meget præcise advarsler mod både fartfælder og de mobile fotovogne, og det sker i realtid, så du kan overholde farten og undgå bøder.

Og da du kun får advarsler for de veje, som du benytter, bliver du ikke oversvømmet af meddelelser om fartkameraer på alle landets veje.

TomTom vil reducere bilistens stress

Morten Flø Nielsen, Country Sales Manager Denmark, fortæller i forbindelse med frigivelsen af Speed Cameras appen:

”Med TomTom Speed Cameras-appen vil vi gerne byde flere bilister velkommen i TomTom-fællesskabet.

Allerede i dag samarbejder 4,6 millioner bilister om at rapportere og bekræfte fotofældernes placering i realtid – og nu kan alle med en Android-telefon også være med til at gøre det at køre bil til en mere afslappet oplevelse.

Læs også: Nye TomTom GPS'er har livslang verdenskort- og fotofældeservice

Vi har fokuseret på at reducere bilistens stress ved at designe en ren og simpel app, der minimerer falske alarmer fra irrelevante kameraer.”

Du kan hente TomTom Speed Cameras appen til Android her