Guide: Kom godt i gang med Google Chromecast

Bo Fredborg - Digitalt.tv 03-04-2014 13:33

Du sætter din Chromecast i en HDMI port på din fladskærm. Det er ikke sikkert, at du har brug for strømforsyningen, der følger med, for de fleste fladskærme i dag har USB udgang, som fint kan benyttes til at forsyne Chromecast'en med strøm.

Find Google Chromecast på hifipriser.dk

Installation af din Chromecast skal foregå fra en trådløs enhed på dit hjemmenetværk. Det kan både være en Android/Apple iOS smartphone eller tablet eller en trådløs computer.

Installationen foregår på den måde, at der forbindes en trådløs forbindelse direkte mellem Chromecast enheden og den trådløse enhed, du benytter til at opsætte den med. Det kunne f.eks. være en iPad med Chromecast app'en installeret.

Læs også: Medieafspiller fra Google til en god pris - anmeldelse af Google Chromecast

Installationen skulle gerne finde din Chromecast automatisk, og så skal du indtaste, hvilket trådløst netværk du vil koble Chromecast enheden op til samt adgangskoden til dette.

Google Chromecast på USB strøm

Så skulle det gerne virke, men vi har været ude for, at det kan drille lidt at få enheden på det trådløse netværk efter opsætningen. Vi har så gentaget processen, hvorefter det har virket.
 
Lad os Chromecaste
Så er vi klar til at teste, om det virker.

Har dit TV HDMI CEC understøttelse, hvilket er tilfældet for stort set alle nyere TV, så er Chromecast faktisk så smart, at den automatisk kan tænde dit TV fra standby og indstille det på det korrekte HDMI input.

Det er altså virkeligt noget, der gør den brugervenlig og enkel at bruge også for de knap så teknisk kyndige i husstanden.

 


Læs mere...