Guide til køb af kaffe- og espressomaskiner

edbpriser.dk 19-03-45879 04:53

Når man vælter ud af sengen klokken alt for tidligt mandag morgen, så er det kaffen, der redder dagen for mange danskere.

Den opkvikkende drik er en helt nødvendig del af manges hverdag, hvad enten man drikker den til avisen om morgenen, til mødet på arbejdet eller ved computeren derhjemme.

Kaffemaskiner findes da også i så godt som samtlige danske hjem. Overvejer du at investere i en ny kaffemaskine, vil vi her på Priser.dk vise dig, hvad det er vigtigt at holde øje med.

Generelle råd til køb af kaffe- og espressomaskiner

Der er nogle få gode råd man som minimum skal huske på, når man skal købe en ny kaffe- eller espressomaskine.

Bryggetemperaturen skal ligge mellem 92 og 96 grader, da det giver den optimale kaffesmag.

Bryggetiden skal være mellem 4 og 6 minutter. Hvis det tager længere tid, er vandet i kontakt med kaffebønnerne for længe, og kaffen bliver bitter. Tager det kortere tid, bliver smagen flad.

Kig efter strømforbruget, hvis du vil have en miljøvenlig kaffemaskine.

Dit kaffeforbrug

Drikker du kun en enkelt kop kaffe hver morgen, eller er der flere personer i din husstand, som drikker kaffe løbende gennem hele dagen? Skal din kaffemaskine være i stand til at lave 1-2 kopper af gangen eller en hel kande?

Dit kaffeforbrug er et godt pejlemærke for, hvordan din nye kaffemaskine skal se ud.

Kaffebønner, Foto: Mette Iversen
Jo bedre kaffebønner du køber, des bedre kaffe får du. Foto: Mette Iversen/AOP.

Samtidig skal du måske gøre dig det klart, hvor vigtigt det er for dig at drikke kaffe af en høj kvalitet. Som du vil kunne læse i det følgende, kan man bruge mange penge for at sikre sig kaffe i topkvalitet.

Kaffe- og espressomaskiner i den billige ende

Der findes mange forskellige slags kaffe- og espressomaskiner.

Der er et stort udvalg af dyre og avancerede maskiner til folk, der dyrker kaffe som en hobby. Der er dog også et mindst lige stort udvalg til folk, der bare skal have en almindelig kop kaffe, og ikke vil betale en formue for en kaffemaskine.

Hører du til de sidstnævnte, er en filterkaffemaskine måske noget for dig. Det er nok den mest velkendte kaffemaskine, og som navnet antyder, laver man kaffen ved at fylde et kaffefilter med kaffepulver.

Filterkaffemaskiner er simple, billige og er samtidig den variant, de fleste mennesker er vant til at bruge. De er dog forholdsvis begrænsede, da filterkaffemaskiner kun kan brygge almindelig sort kaffe.

Det er nemt at lave store mængder kaffe på en gang med filterkaffemaskinen. Denne variant er altså en god idé at købe, hvis I er flere i din husstand, der drikker kaffe.

Kapselmaskiner er ligeledes nemme at bruge, da man bare indsætter sin foretrukne kaffevariant i form af en kapsel, fx caffe latte, macchiato eller espresso, hvorefter maskinen tilbereder ens kaffe.

Med en kapselmaskine har man altså et bredt udvalg af kaffevarianter.

Til gengæld er prisen på kapselmaskiner en del højere end filterkaffemaskiner, og de er også dyrere i drift, da prisen på selve kapslerne er højere end prisen på kaffepulver.

Derudover kan man kun lave en enkelt kop kaffe af gangen, hvilket kan være besværligt, hvis I er mange i husstanden, der drikker kaffe på en gang.

Her på siden kan du søge efter kaffemaskiner, der buger kapsuler, bælge og T DISCs, hvilket alle er betegnelser for kapsler. Variationen i navnene skyldes, at forskellige mærker har forskellige navne for kapslerne.

Kaffe- og espressomaskiner i den dyrere ende

Er du villig til at betale lidt ekstra, og er den gode smag ved din morgenkaffe en høj prioritet for dig, så er en de følgende maskiner måske noget for dig.

Hvis du fortrækker en god espresso, så skulle du måske investere i en rigtig espressomaskine.

Brygningen af en god espresso er en hel videnskab i sig selv, og der er da også mange forskellige slags espressomaskiner. Overordnet set kan espressomaskiner dog deles ind i fuldautomatiske, semiautomatiske og manuelle maskiner.

Fuld- og semiautomatiske espressomaskiner har begge en elektrisk pumpe, der sørger for, at den friskkværnede espressokaffe bliver lavet ved det helt rigtige tryk, hver gang. Fuldautomatiske espressomaskiner har desuden et elektronisk kontrolsystem, som sender vandet gennem kaffen.

Her kan den superautomatiske espressomaskine også nævnes, som er den nye generation af espressomaskiner. Udover egen kaffekværn og mange smarte funktioner kan denne maskine også brygge den populære Caffe Crema.

Manuelle espressomaskiner er svære at betjene, og bruges som regel kun af professionelle baristaer. Denne variant kan altså kun anbefales til dig, der har en lille barista i maven, da kaffe lavet på en manuel espressomaskine ikke er specielt velsmagende, før man har noget erfaring og træning.

Espressomaskine, Foto: Bjørn Jakobsen
En manuel kaffemaskine kræver lidt træning. Foto: Bjørn Jakobsen/AOP.

Den ultimative kaffemaskine laver kaffe direkte fra kaffebønnerne og kan lave enhver slags kaffe. Det eneste, du skal gøre, er at trykke på en knap. Denne kaffemaskine kan ofte indbygges i dit køkken, og giver en lækler og professionel oplevelse, hver gang du skal have en kop kaffe.

Prisen er dog i den grad derefter, så hvis denne kaffemaskine er dit valg, bliver det ikke billigt.

Design og farver

Kaffe- og espressomaskiner holdes traditionelt i sorte og hvide farver, men kan også bruges som et farverigt indslag i dit køkken.

Her på Priser.dk kan du søge efter lige præcis den farve, der passer ind i dit køkken, så du er sikker på at få en kaffemaskine, der passer ind i dit køkken.

Ekstra funktioner

Mange kaffe- og espressomaskiner har et kæmpe udvalg af ekstra funktioner, der er nyttige og hjælpsomme.

Blandt de mest nyttige kan nævnes autosluk, som slukker kaffemaskinen af sig selv, som regel efter to timers tid. På den måde slipper du for at spekulere på, om du nu også fik slukket for kaffemaskinen, inden du gik ud af døren om morgenen.

En drypstop funktion er også en stor hjælp, da du på den måde undgår, at kaffemaskinen står og drypper, efter du har brygget kaffe.

Endelig kan en indbygget timer sørge for, at du står op til duften af friskbrygget kaffe hver morgen, hvilket man skulle tro, lyder for godt til at være sandt. Den er ikke desto mindre god nok!

Derudover skal alle kaffemaskiner afkalkes en gang imellem, så et afkalkningsprogram kan også være meget nyttigt.

Valg af forhandler

Når du nu har fået styr på, hvad der er godt at kigge efter, når du skal købe en ny kaffe- eller espressomasknie, så er det en god idé at bruge søgemaskinen her på siden.

Du kan ikke alene sammenligne priser på forskellige produkter, men også søge specifikt efter de kaffemaskiner, der laver kaffe fra bønner, eller efter hvor meget kaffe de kan lave på en gang.

Det kunne ikke være nemmere!

Gode råd til din nyindkøbte kaffe- eller espressomaskine

* Hvis smagen er vigtig for dig, er det vigtigt at købe gode bønner. Din kaffe er ikke bedre, end de bønner den er brygget på.
* Opbevar din kaffe et mørkt og koldt sted, i en tætsluttende beholder. Køleskabet er et godt bud.
* Som sagt er det vigtigt at afkalke sin kaffemaskine en gang imellem, enten manuelt eller gennem et afkalkningsprogram. Derudover er skal kaffemaskinen også rengøres en gang imellem. Hvordan man præcis skal gøre det, afhænger af modellen, og det står som regel i brugsmanualen.

Find de bedste priser på kaffe- og espressomaskiner her