Guide til køb af mikro- og kombiovne

edbpriser.dk 03-12-2013 15:25

En mikrobølgeovn er et fantastisk supplement til den normale ovn, og en kombiovn kan endda udføre mange af de samme opgaver som den normale ovn.

En mikrobølgeovn er næsten som en magisk miniovn, der lynhurtigt varmer resterne op fra i går på bare få minutter.

Mange retter kan endda laves i mikrobølgeovnen i stedet for den normale ovn, hvilket både gør madlavningen hurtigere og mere energieffektiv.

Som om det ikke var nok, så er madlavning i mikrobølgeovnen faktisk også sundere, da vitaminer, mineraler og smagsstoffer bedre bevares. Det skyldes den kortere tilberedningstid.

Mange har fået øjnene op for madlavning i mikrobølgeovnen, og man kan endda købe kogebøger udelukkende med opskrifter henvendt til mikrobølgeovnen.

En kombiovn udvider disse muligheder, da den også har varmluft, og derfor kan udføre mange af den almindelige ovns opgaver.

Vi har derfor lavet denne guide til mikrobølge- og kombiovne, så du også kan få del i alle disse fordele!

Mikrobølge- eller kombiovn?

Først og fremmest er det en god idé at overveje, om du mest er interesseret i at kunne genopvarme mad nemt og hurtigt, eller om du er interesseret i lidt flere muligheder.

Er opvarmningen af mad den primære funktion, du mangler i dit køkken, skal du måske overveje en almindelig mikrobølgeovn. Mikrobølgeovne er også billigere end kombiovne.

På trods af at det er muligt at lave meget mad i en mikrobølgeovn, så bruges den stadig mest til genopvarmning af mad.

Dette klarer den hurtigt og energieffektivt, hvilket gør den til en stor hjælp, hvis du for eksempel skal spise rester fra dagen før.

Samtidig kan du også hurtigt optø madvarer med denne model, da så godt som alle har en ”defrost”-funktion.

Det er også muligt at købe en mikrobølgeovn med en grillfunktion, hvilket udvider mulighederne for madlavning.

Vil du have flere muligheder, så er en kombiovn noget for dig. En kombiovn kan så godt som overtage samtlige opgaver, en normal ovn udfører i de fleste hjem, da den udover en grillfunktion, også er udstyret med varmluft.

Kombiovne ligger i den dyrere ende, men hvis du køber den som en erstatning for en almindelig ovn, kan du spare på den lange bane.

Samsung kombiovn

De er nemlig mere energieffektive, da de er en del mindre end almindelige ovne, og de derfor behøver mindre energi, før de er varme.

På grund af den mindre plads og energieffektivitet giver det især god mening at bruge en kombiovn i stedet for en almindelig ovn, hvis du bor alene.

Her på Priser.dk kan du søge specifikt efter almindelige mikrobølgeovne, mikrobølgeovne med en grillfunktion eller kombiovne.

Placering af din mikrobølge- eller kombiovn

Placeringen af din mikrobølge- eller kombiovn har indflydelse på funktioner, pris og størrelse. Det er altså vigtigt at finde ud af, hvor den skal stå.

Man kan enten placere sin mikrobølge- eller kombiovn fritstående ovenpå køkkenbordet eller en anden flade eller indbygge det i sit køkken.

Fritstående mikrobølge- eller kombiovn

Den fritstående model er nok den mest almindelige, og er både meget billigere, og meget nemmere at installere end den indbyggede version.

Det handler bare om at finde det rigtige sted, for eksempel på køkkenbordet, og så putte stikket i stikkontakten. Det bliver ikke nemmere.

Ulempen er naturligvis, at denne model optager en del plads. Kniber det i forvejen med pladsen i dit køkken, skal du sørge for at få en lille model eller overveje en indbygget model. Alternativt kan den også placeres på en hylde på væggen.

Indbygget mikrobølge- eller kombiovn

Den indbyggede model er en del dyrere, men passer som regel bedre ind i dit køkkens design.

Samtidig er det vigtigt at holde øje med, at der er plads til den version, du køber i dit køkken. Så målebåndet frem fra skuffen, og få styr på længde, bredde og dybde.

Medmindre du er ferm til den slags, bliver det nok ikke dig, der installerer denne model, da det kræver en del mere arbejde end en fritstående model. Du skal altså højst sandsynligt også regne med en udgift til installeringen.

Mål og volumen

Det er altså ekstra vigtigt at holde øje med målene, hvis du overvejer en indbygget model. Det kræver dog også overvejelse, hvis du vil have en fritstående model, da der jo også skal være plads til den på køkkenbordet.

Man kan købe mikrobølge- og kombiovne med en volumen, der spænder fra lige over 10 liter til lige under 50 liter. Der er altså en stor forskel, hvilket naturligvis også har indflydelse på købsprisen.

Så hvis du vil skåne sparegrisen mest muligt, skal du købe en model, der ikke er alt for stor. Dit behov for størrelse afhænger af, hvor store fade og tallerkener du regner med at bruge.

Priser.dk filtre på kombi- og mikrobølgeovne
En del af filtrene på Priser.dk ved valg af kombi- og mikrobølgeovne.

Under kategorien mikro- og kombiovne kan du her på Priser.dk søge efter mikrobølge- og kombiovne på volumen, bredde og dybde. Det burde altså være muligt at finde en model, der passer ind i dit køkken!

Mikrobølge- og grilleffekt

Mikrobølge- og grilleffekt fortæller dig, hvor kraftig opvarmningseffekten er. Jo højere effekten er, jo hurtigere kan din mad grilles, opvarmes eller steges.

Mikrobølgeeffekten ligger som regel mellem 800-1000 W. 100 W til eller fra betyder her ikke så meget.

Grilleffekten ligger som oftest på 1200-1500 W.

Ekstra funktioner i din mikrobølge- eller kombiovn

De fleste modeller har funktioner, der i forvejen er sat til en bestemt styrke og tid, for eksempel til at lave popcorn. Nyere modeller har ofte mange flere af disse, som for eksempel til kartofler, grød eller drikkevarer.

Man kan også få lys og selvrensningsprogrammer, som man ser i mange almindelige ovne.

Har du børn i hjemmet, kommer nogle modeller også med en børnelås, der forhindrer de kære små i at lave unødvendige ulykker.

Nogle har endda sensorer, der måler maden og luftens fugtighed og tilpasser tiden og styrken, så man altid får det bedst mulige resultat.

Valg af forhandler

Der er mange penge at spare ved at handle på nettet, og her på Priser.dk kan du finde ud af præcis, hvor mange penge du kan spare på mikrobølge- og kombiovne ved hjælp af vores søgemaskine.

Vi viser dig hvilke forhandlere, der tilbyder din foretrukne model, og så kan du vælge den forhandler, der har det allerbedste tilbud.

Vi viser også hvem, der har den hurtigste levering, så hvis du har desperat brug for en mikrobølgeovn i ekspresfart, kan du nemt vælge den forhandler, der leverer hurtigst.

Gode råd til din nyindkøbte mikrobølge- eller kombiovn

- Du kan teste, om dit service egner sig til mikrobølgeovnen ved at sætte det ind sammen med et glas vand og give det 30 sekunder. Hvis fadet er så varmt, at du ikke kan røre ved det, egner det sig ikke til mikrobølgeovnen.

- Brug ALDRIG metal eller service med metal-maling (guld, sølv etc.), når du varmer mad ved hjælp af mikrobølger.

- Når du laver mad med mikrobølger (ikke ved varmluft eller grill), er det en god idé at dække tallerkenen eller fadet til med mikrobølgeovnsfilm eller en tallerken. Det holder på fugten, så maden ikke bliver for tør. Man skal bare huske at lave et lille hul, så noget af dampen kan slippe ud. Man kan også købe specielle overdele til at stille over tallerkenen, hvilket er en god langtidsholdbar løsning.

- Lad maden stå i 2 minutter efter mikrobølgeovnen er færdig. På den måde fordeler varmen sig mere ligeligt.


Find de bedste priser på mikrobølge- og kombiovne her