Guide til køb af tørretumbler

edbpriser.dk 05-12-45832 11:00

Der er flere tungtvejende grunde til at investere i en tørretumbler. I Danmark er det flere måneder om året for koldt eller regnfuldt til at tørre sit tøj på tørresnoren, og samtidig kan en tørretumbler hjælpe dig med at spare tid i en travl hverdag.

Hvis du bor i en lejlighed, har du måske slet ikke mulighed for at tørre dit tøj udendørs.

Man kunne jo tørre sit tøj indendørs på et tørrestativ, men udover at stativet fylder, kan tørring af tøj indendørs føre til dårligt indeklima og i værste fald fugtskader.

Det kan altså være nødvendigt at købe en tørretumbler, der kan løse mange af dine problemer.

Her på Priser.dk vil vi med denne guide hjælpe dig med at finde den rette tørretumbler.

Hvilken slags tørretumbler?

Tørretumblere fås i to varianter, kondenstørretumblere - også kaldet en kondensator, eller aftrækstørretumblere som også bliver kaldt en ventileret tørretumbler.

En kondenstørretumbler samler overskydende fugt og vand i en beholder, der jævnligt skal tømmes, mens en aftrækstørretumbler fører den overskydende fugt ud i luften gennem et rør.

Udover at man ofte skal tømme beholderen, er ulempen ved kondenstørretumbleren, at den afgiver fugt til det rum, den står i. Man skal derfor sørge for at placere den i et rum med god mulighed for udluftning.

En aftrækstørretumbler udleder al fugten gennem aftræksrøret, og afgiver ikke fugt til rummet. Ulempen er her, at man skal installere et rør gennem muren, så fugten kommer ud af huset.

Det er ikke i alle hjem, at der er mulighed for dette, og udvalget af kondenstørretumblere er også klart størst, men hvis du allerede har en aftrækstørretumbler, er det selvfølgelig en god idé at investere i en ny af samme type.

Hvis du vil skaffe dig et overblik over udvalget af de to slags tørretumblere, kan du her på Priser.dk under kategorien Vask og Tørring søge efter enten en kondenstørretumbler eller en aftrækstørretumbler under kategorierne Kondensator og Ventileret.

Priser.dk Tørretumblere Kondensator/Ventilator filter

Elektronisk eller tidsstyret tørretumbler

Det kan være svært at vide præcis, hvornår ens tøj er tørt, men man kan i dag købe tørretumblere, der selv kan måle tøjets fugtighed og så stopper, når tøjet har den rette tørhedsgrad.

Hvis man ikke vurderer, at man har brug for den funktion, kan man også købe en tidsstyret tørretumbler, der tørrer dit tøj i et bestemt stykke tid, og derefter stopper.

Energiforbrug

Tørretumblere bruger meget energi, så samtidig med at du gør noget godt for miljøet, er der mange penge at spare, hvis du kigger dig godt for.

Mange hvidevarer er i dag forsynet med et energisparemærke, der er meget nyttigt, når man gerne vil købe en tørretumbler, der ikke koster det hvide ud af øjnene i elforbrug.

Mærket løber fra A+++ til C, hvor A+++ gives til de mest energieffektive tørretumblere, mens C gives til dem, der er mindst energieffektive.

Tørretumblere med en god mærkning er ofte en del dyrere end dem med en dårlig, men det er vigtigt at have i baghovedet, at en tørretumbler med en god energimærkning kan tjene sig selv hjem i løbet af et par år.

Det kan altså give bagslag på den længere bane at købe en billig tørretumbler med en dårlig energimærkning.

Kapacitet

Når du køber en tørretumbler, er kapaciteten en meget vigtig faktor, da den helst skal matche din vaskemaskine. Man skulle helst ikke stå i en situation, hvor man er tvunget til at tørre to gange, fordi der kan være 7 kg tøj i vaskemaskinen, og kun 6 kg i tørretumbleren.

Så tjek kapaciteten på din vaskemaskine, og køb en tørretumbler med en kapacitet, der passer til.

Tørretumblere kan fås med en kapacitet på op til 9 kg, og du kan her på siden søge efter en tørretumbler, der passer til dit kapacitetskrav.

Priser.dk Tørretumblere Kapacitet filter

Støjniveau

En tørretumbler står ofte et sted, hvor støjniveauet ikke betyder helt så meget, som for eksempel i kælderen.

Har du tænkt dig at placere din tørretumbler et mere centralt sted, eksempelvis i køkkenet eller i dit bryggers, vil du nok foretrække en mere stille tørretumbler.

Støjniveau måles i decibel (dB) og tørretumblere kan fås med et støjniveau mellem 60 og 80 dB.

Hvis støjniveau er et centralt kriterium for dig, kan det anbefales at søge her på Priser.dk, da du også kan vælge at søge tørretumblere efter deres støjniveau.

Priser.dk Tørretumblere støjniveau filter

Ekstra funktioner i tørretumbleren

Man kan i dag få tørretumblere med mange forskellige nyttige funktioner. Her kan nævnes en anti-krølle funktion, som er nyttig, hvis du ikke vil bruge tid på at stryge dit tøj.

Hvis din mor er træt af, at du altid kommer til at krympe hendes hjemmestrikkede uldsweatere, kan du få en "fuzzy logic" funktion, der sørger for, at dit tøj ikke bliver for varmt, og dermed afholder dit tøj fra at krympe.

Mange funktioner er forbeholdt tørretumblere i den øvre prisklasse, så hvis du er på udkig efter en billig tørretumbler, er det en god idé at overveje, om du har brug for en masse ekstra funktioner.

Valg af forhandler på Priser.dk

Det er nemt at finde den billigste pris ved at sammenligne priser her på Priser.dk.

Samtidig kan du præcisere din søgning efter en bestemt kapacitet, støjniveau eller ekstra funktioner, hvilket gør det nemt og hurtigt at finde frem til den tørretumbler, der passer til dine behov.

Mange online forhandlere tilbyder gratis levering, hvilket altså betyder, at du får din nye tørretumbler leveret lige til døren.

Find de bedste priser på tørretumblere her

Gode råd til din nyindkøbte tørretumbler

- Hvis du vil spare plads, kan du stille din tørretumbler oven på din vaskemaskine. Det er bare vigtigt, at du stiller vaskemaskinen nederst, da den for det første er tungest, og for det andet er der en chance for, at den kan falde ned under centrifugeringen, hvis den står øverst.

- Rens fnugfilteret hver gang du har brugt din tørretumbler, og det er også en god idé at støvsuge filteret mindst en gang om året. Hvis filteret ikke rengøres, bruger tørretumbleren ekstra energi på at tørre dit tøj.

- Det kan være en fordel at sortere dit tøj, da for eksempel uld ikke bruger lige så meget tid som bomuld på at blive tørt. Det er også vigtigt ikke at overfylde din tørretumbler. På den måde sparer du både på elforbruget og tørretiden.