Hasselblad kommer med 100 MP kamera

edbpriser.dk 18-04-2016 08:23

Den svenske producent af højkvalitets kameraer er noget af et ikon indenfor for fotografi-verdenen, og det er således Hasselblad kameraer, der var med på månelandingen, tog det kendte sort/hvide portræt af Steve Jobs og The Beatles krydsende Abbey Road.

Læs også: Light kameraet har 16 objektiver

Man har ikke hørt så meget til firmaet efter digitaliseringen overtog kameraernes verden, men Hasselblad har fortsat fokuseret på at lave noget af det ypperste indenfor kameraer.

Hasselblad H6D

Nu kommer Hasselblad så med H6D, som kommer med enten en voldsom 50 MP sensor eller en helt ekstrem én på 100 MP.

Hasselblad H6D er naturligvis henvendt til de professionelle fotografer indenfor modeverdenen, naturfotografi og lignende, og priserne er da heller ikke for den almindelige forbruger.

Hasselblad H6D

50 MP udgaven koster $27.000 eller omkring 230.000 kroner, mens dem, som går efter 100 MP modellen, må af med $33.000 eller godt 280.000 kroner.

Og det er kun for kamerahuset. Objektiverne kommer oveni prisen.

Men til den pris får man så også noget af det bedste kamera teknologi på markedet.

Læs også: Anerkendt madmagasin bruger iPhone som kamera

Se blandt andet videoen her nederst på siden og fotografierne herunder, der er taget af fotograf James Bareham, som viser kvaliteten og hvor meget, man kan zoome ind på de højopløste billeder uden at miste den flotte detaljegrad.

Foto taget med Hasselblad H6D

Foto taget med Hasselblad H6D

Foto taget med Hasselblad H6D

Foto taget med Hasselblad H6D
Fotografier af James Bareham.


Kilde: The Verge