Her er Megan Fox' afløser

edbpriser.dk 18-10-42387 13:40

Ifølge BT.dk har instruktøren af "Transformers"-filmene, Michael Bay, udtalt, at Megan Fox er blevet for mager og dermed har mistet de ypperlige kvindelige former, der gav hende det verdensomspændende gennembrud i den første film tilbage i 2007.

Skænderier i pressen
Det er nu nok ikke hele historien, da Megan Fox og Michael Bay har haft nogle gevaldige skænderier i pressen efter "Transformers 2: De faldnes hævn".

Her sammenlignede Megan Fox sin instruktør med Hitler, når han instruerer, hvor han ifølge Fox skulle opføre sig som en vanvittig tyran. I samme interview fornærmede hun yderligere Michael Bay ved at fortælle, at han er en akavet fyr uden nogen form for sociale færdigheder uden for settet.

Disse beskyldninger fik tre personer fra Michael Bays filmhold til at skrive et åbent brev til pressen, hvori de skrev om Megan Fox' mange kontroverser med filmholdet og hendes generelle diva-opførsel under optagelserne.

Afløseren fundet
Nu skulle det så være definitivt slut for Megan Fox, der ifølge flere kilder er blevet erstattet af modellen Rosie Huntington-Whiteley.

Rosie er - i filmsammenhæng - et fuldstændig ubeskrevet blad, og "Transformers 3" bliver altså hendes debut på det store lærred. Men at hun er en mega-fox som sin forgænger vidner hendes gentagne optrædender i Victoria's Secret Fashion Show om.

Se selv den nye "Transformers"-babe i Elle.dk's billedserie.