Her er Samsungs nye og kraftfulde Galaxy Note8

edbpriser.dk 15-10-49618 01:03

Den 15. september vender Samsung tilbage med en ny Galaxy Note smartphone efter miseren med de selvantændelige batterier i Note7 modellen, som endte med at blive tilbagekaldt.

Samsung har dog ikke opgivet den populære model og kommer nu med Galaxy Note8, der - i hvert fald på papiret - lever helt op til modellens stolte traditioner.

Udstyret med den allernyeste teknologi

Samsung Galaxy Note8 er således udstyret med den absolut bedste teknologi, som den sydkoreanske producent kan præstere lige nu.

Samsung Galaxy Note8 i guld

Læs også: Her er det nye Nokia flagskib

Displayet er det største på en Note phablet nogensinde og måler hele 6,3 tommer, men designet er så kompakt, at det stadig skulle være muligt at holde Samsung Galaxy Note8 komfortabelt i en hånd.

Det er også at foretrække, for sammen med Note8 hører S-Pen stylusen, som kan bruges til at skrive, tegne og kommunikere med omverdenen.

Samsung Galaxy Note8 med S-Pen

S-Pennen kan også bruges til hurtigt at oversætte hele sætninger på op til 71 forskellige sprog.

Den store skærm kan desuden deles op i to med "Multi-window" funktionen, der lader brugeren have to apps åbne ved siden af hinanden.

Samsung Galaxy Note8 Multi-window

Højopløst kamera med optisk billedstabilisering og bokeh-effekt

Samsung Galaxy Note8 er udstyret med to 12 MP kameraer på bagsiden, der har optisk billedstabilisering på både tele- og vidvinkelobjektiver, som hjælper med at tage skarpe billeder.

Kameraet er også udstyret med funktionen "live fokus", der lader brugeren kontrollere dybden i billedet, så man for eksempel kan opnå den effektive bokeh-effekt, hvor baggrunden bliver meget sløret for at fremhæve objektet i forgrunden.

Samsung Galaxy Note8 kamera

Ved at bruge "Dual Capture Mode" kan man tage to billeder samtidig, og så vælge mellem et close-up eller et billede med hele baggrunden.

Det frontvendte kamera på Samsung Galaxy Note8 er på 8 MP, så videosamtaler og selfies også bliver leveret i god kvalitet.

Kraftfuld hardware

Det hele understøttes af en seriøs hardware pakke, der indeholder en Octa Core processor på 2,3 GHz + 1,7 GHz, 6 GB RAM og enten 64, 128 eller 256 GB lagerplads, der kan forøges med yderligere 256 GB med et microSD hukommelseskort.

Samsung Galaxy Note8 Infinity Display

Det 6,3 tommer store Quad HD Super AMOLED display har en opløsning på 2.960 x 1.440 pixel, og det pænt store batteri på 3.300 mAh kan både oplades hurtigt og trådløst.

Læs også: Samsung Note 7 superfans nægter at aflevere mobilen

Samsung Galaxy Note8 er desuden modstandsdygtig overfor vand og støv med en IP68 certificering.

Samsung Galaxy Note8 i vand

Pris og tilgængelighed

Samsung Galaxy Note8 kommer i handlen herhjemme den 15. september i farverne guld og sort, og den vejledende pris lyder på 7.749 kroner.