Her kan du se Apples event live

edbpriser.dk 24-01-46659 23:13

iPhone 6 i en større version eller to, iWatch, iOS 8 og måske nye iPods bliver præsenteret i aften af Tim Cook & Co, og uanset om du glæder dig til at se æblefabrikkens nyeste kreationer, eller du glæder dig til at gøre grin med dem, så kan du se det hele live.

Læs også: Schweiz er i problemer siger Apples designchef

Eller det vil sige, at det kan du, hvis du er i besiddelse af et Apple produkt af nyere dato og en internetforbindelse.

Apple streamer kun til Apple produkter

Apple har oprettet en live streaming side, hvorfra du vil kunne se aftenens stort anlagte event i Flint Center i Cupertino - Apples hjemby i Californien.

Men, men, men... det kræver, at du har en Mac computer med OS X 10.6.8 eller senere og en Safari browser i version 5.1.10 eller nyere.

Du kan også se Apple eventet på din iPad, iPhone eller iPod touch, hvis du har iOS 6 eller en senere version installeret.

Sidste mulighed er en anden- eller tredje-generations Apple TV boks med minimum firmware 6.2, hvor der vil dukke en app op, hvorfra du kan se Apple eventet live.

Læs også: iPhone 6 bliver dit nye betalingskort

Apple vil altså ikke streame eventet til hverken Windows eller Android enheder, så hvis du gerne vil se det uden at være en helt ægte fan med minimum et af ovenstående produkter i hjemmet, må du lige hive fat i en ven eller et familiemedlem og invitere dig selv på aftensmad og et show.

Alternativt kan du følge med hos vores venner på Recordere.dk, som vil live blogge under eventet om alle Apples præsentationer.