Her slår hackerne til i 2018

Rasmus Elm Rasmussen - Alt om DATA 18-12-2017 11:30

De hundredtusindvis af droner, der vil svirre i luftrummet i 2018, bliver et oplagt mål for hackere.

“Vi kommer til at se hackerangreb, som er skyld i både ulykker og kollisioner, ligesom vi vil se forsøg på at kidnappe droner, som transporterer varer,” forudser cyber defense specialist Jesper Mikkelsen fra Trend Micro.

Trend Micro forudser også, at vi i 2018 kommer til at se de første sager med såkaldt biohacking, hvor hackere angriber wearables – som fx pulsmålere og smartwatches – og livsvigtigt medicinsk udstyr som fx pacemakere.

Læs også: Guide: Opret det ideelle netværk

“Wearables og medicinsk udstyr indeholder store mængder af personfølsomme data, som hackere vil kunne misbruge eller videresælge,” forklarer Jesper Mikkelsen.

Hackerangreb via overvågningskameraer og kaffemaskiner
Dit overvågningskamera, din trådløse højttaler, dit TV eller din bil med internetadgang vil være i hackernes søgelys i 2018.

 

Læs mere...