Hiro og Baymax fra "Big Hero 6" er landet

edbpriser.dk 28-01-2015 13:24

"Big Hero 6" er klar til at gøre sit indtog i biograferne, og de to hovedpersoner, Hiro og Baymax, er samtidig klar til at indtage spillekonsollerne rundt om i de danske hjem i "Disney Infinity 2.0".

Læs også: PlayStation 4 er måske på vej i en Slim-udgave

Hjemme hos mig var det Laura og Sofie på 12 og 7 år, som fik æren af at teste de to nye figurer, hvilket vakte stor glæde, for de er begejstrede "Disney Infinity"-spillere og samtidig meget glade for "Big Hero 6".

Og dommen var klar: Både Hiro og hans robot-makker Baymax er supersjove at spille med.

Hiro og Baymax fra Disney Infinity 2.0

Hiro og Baymax er sjove sammen og hver for sig

På vanlig "Disney Infinity"-manér er der gjort meget ud af at tage figurernes evner og karaktertræk fra filmens verden med over i spillets, og Hiro og Baymax er ingen undtagelse.

De har begge nogle seje angreb - især Hiros angreb med microbotter og Baymax' knytnæve blev fremhævet, og så er det superfedt, at Baymax kan tage Hiro med op og flyve ligesom i filmen.

De opgraderinger, man kan erhverve sig i spillet til de to figurer, er også rigtig gode, og deres replikker - ikke mindst til hinanden - er rigtig sjove.

Hiro og Baymax i Disney Infinity 2.0

Den eneste anke, mine to anmeldere havde, var en enkelt opgradering, som ikke virkede efter hensigten, men den bliver forhåbentlig fikset i en opdatering til spillet.

Læs også: Vind "The Maze Runner" på Blu-ray eller DVD

Alt i alt har Disney ramt plet med Hiro og Baymax, som temmelig sikkert vil vække glæde hos både store og små "Disney Infinity 2.0"-spillere.