HP annoncerer PC med 3D-scanner og projektor

edbpriser.dk 28-10-46779 22:50

Det nye højteknologiske produkt fra HP bliver endeligt præsenteret d. 29 oktober i New York, men allerede nu er en del oplysninger sevet ud, og det lyder særdeles spændende.

HP Sprout er en ny type PC, og den indeholder blandt andet en 3D-scanner og en projektor, hvilket kan gøre den til et vigtigt arbejdsredskab for blandt andet designere og spiludviklere.

For alle os andre er det bare en lejlighed til at tænke over, hvor tæt vi er kommet på den virkelighed, man finder i sci-fi film.

Sprout skabt af tidligere Apple chef

Sprout skulle eftersigende bestå af et stort fladskærmsdisplay i stil med HP's TouchSmart linje.

Læs også: Billige tablets og bærbare fra HP

Der vil desuden være et fladt arbejdsområde, der, udover at fungere med en pen, også vil være touch-kompatibelt. Der vil også være en overbygning på skærmen, der kombinerer en 3D-scanner og en projektor.

Sprout af skabt af et team ledet af en tidligere hardware chef for Apple ved navn Eric Monsef, og de har skabt en computer, hvor det flade arbejdsområde er i fokus.

Den tilknyttede projektor betyder nemlig, at hvad end man arbejder på, vil kunne projiceres ned på arbejdsområdet, så man kan ændre farver, flytte rundt på billeder, ændre på størrelser og meget mere i real-time med ens hænder eller en pen.

Læs også: Apples nye iMac har 5K Retina skærm

Det virkelig interessante er dog, at man kan tilføje ethvert fysisk objekt til ens arbejde ved at stille den på arbejdsområdet, hvorefter man via 3D-scanneren kan tilføje objektet til ens projicerede billede.

Prisen er endnu ikke offentligjort, men 3D-scanning og efterfølgende projicering er selvfølgelig ikke noget, som den almindelige forbruger umiddelbart vil kunne bruge, og Sprout skal da også først og fremmest markedsføres til virksomheder og professionelle.