HP Pavilion X360 15 [TEST]: Maskine i det store format

Peter Hyldahl - 05-02-2019 10:35

Du får måske ikke den mest handy hybrid på markedet, men denne HP leverer meget pc for pengene. Supergodt køb!

Normalt forbinder man en hybridcomputer med en skærmstørrelse på maksimalt 14”, så den nemt kan omformes til tablet. Denne HP Pavilion har en skærm på hele 15,6” samt et tastatur, hvor der også er plads til numeriske taster. Det er voldsomt, men også lidt imponerende, og efter noget tids brug må vi indrømme, at HP har en pointe.

For selvom maskinen er stor, så er den ret brugbar. Du får en kæmpe computer med stor skærm, der står ret godt. Designet ligner langt fra en maskine til små 5000 kroner – Pavilion X360 15 kunne sagtens koste mere, sammenlignet med mange pristilsvarende computere.

Brugt som almindelig computer i hverdagen er den ret god. Skærmen er en fornøjelse, når der skal arbejdes med større opgaver i for eksempel Excel, og her er det numeriske tastatur en kæmpe fordel. Tasterne er fuld størrelse, men ligger meget tæt op ad hinanden. I praksis er tastaturet dog godt og stabilt at skrive på. Det er ikke på højde med det fremragende tastatur hos Lenovo, men du bliver hurtigt dus med det, og du kan let skrive hurtigt uden at ramme forkert.


Læs mere...