HP Sprocket 200 [TEST]: Social lommeprinter

Rasmus Elm Rasmussen - 08-04-2020 11:38

HP Sprocket er et af de bedste bud på en lille lommevenlig printer, der gør det nemt at udskrive små fysiske fotos fra mobilen.

Nu er den klar i en opgraderet version. Sprocket 200 fås i flere farver, generelt med et blødt imødekommende look. Vi tester modellen Luna Pearl. Opsætningen foregår nemt. Din mobil finder printeren, og så kan du ellers udskrive fra dit fotogalleri.

En af de nye features er, at flere brugere kan være koblet på printeren samtidig, så de hver især kan udskrive billeder fra deres smartphone. Man kan også oprette et delt album for et event, hvor der vil være adgang til alle de billeder, der er printet i løbet af dagen.

Der er desuden en augmented reality feature, som gør det muligt at se printkø og udskriftsstatus som et virtuelt lag. Billedkvaliteten er udmærket for en printer af denne type. Farvegengivelsen er rimelig præcis, og der er fint med detaljer.

Pris: 1149 kr.


Læs mere...