HTC Hero tæt på toppen

edbpriser.dk 29-07-41637 16:56

Har du købt nok nyt it, så er du nok også vant til, at glæden ved at have det nyeste nye ofte opvejer de mange nattetimer, der skal investeres i at få skidtet til at virke.

Det var lidt med den frygt i baghovedet, at vi testede HTC Magic, den første telefon på det danske marked med Googles Android-styresystem.

Heldigvis tog vi fejl, for Android ser ud til at være et solidt alternativ til både Nokia, iPhone og det hensygnende Windows Mobile-system.

Denne anmelder fandt dog det rå Android-system i Magic lidt skrabet, og derfor var det med begejstring, at Hero blev modtaget på redaktionen.

For forskellen på Hero og Magic er, under overfladen, at HTC har lagt en tilpasset brugerflade kaldet HTC Sense oven på Android.