HTC lancerer spændende GoPro konkurrent

edbpriser.dk 01-04-46703 03:00

Vi kender bedst HTC for deres smartphones, for eksempel den populære One M8, men nu blander de sig også på action kamera markedet. Det skriver The Verge.

Flere firmaer har i den seneste tid forsøgt at udfordre GoPros dominans, og måske er det HTC, det vil lykkes for. HTC kalder deres nye kamera for RECamera, og de går i hvert fald anderledes til værks, end de fleste andre producenter.

Periskop-lignende action kamera fra HTC

HTC gav os til at starte med ikke mere end den mystiske video, du kan se under denne artikel. Den viser forskellige optagelser, der tydeligvis er optaget med et action kamera af en slags, der også kan fungere under vand og optage i slowmotion.

Læs også: 4K-videokamera med professionelle funktioner

Det var altså småt med informationer, men HTC lovede, at man ville kunne se mere af RECamera ved den officielle lancering d. 8. oktober.


Det nye RECamera fra HTC ligner grangiveligt et ubådsperiskop.

Nu har vi dog også et par billeder af selve kameraet, og det kan vi takke en vågen bruger på sitet Reddit for. Han fandt nemlig billederne gemt på HTC’s hjemmeside, og de blev heldigvis delt, inden HTC kunne nå at fjerne dem igen.

Læs også: Nyt Casio action kamera kommer med aftagelig skærm

Der var også informationer om en tilhørende app, der ikke havde fundet vej ind i den officielle pressemeddelelse. Billederne viser et lille rør-formet kamera, der bestemt ikke ligner et GoPro, men nærmere giver associationer til et periskop fra en ubåd.


Selfie-mulighederne kan vise sig at være lidt bedre med et RECamera i forhold til et GoPro kamera.

Det kan dog vise sig at være en stor fordel, at kameraet har mere fleksible optagemuligheder end et GoPro kamera. Det er især tilfældet, hvis RECamera kan fungere undervands uden et hylster, hvilket GoPro ikke kan.

Vi bliver nødt til at vente til HTC’s presseevent d. 8. oktober, før vi kan sige mere om denne potentielle GoPro-udfordrer.