Huawei løber snart tør for chips til deres smartphones

Rasmus Elm Rasmussen - 21-06-52581 15:43

Fra midten af september vil Huawei ikke længere være i stand til at producere de Kirin-processorer, som sidder i stort set alle deres smartphones. Det amerikanske handelsforbud har sat en stopper for Huaweis samarbejde med TSMC, som producerer Kirin-processorerne

Det er ikke helt nemt at være Huawei for tiden. I hvert fald ikke når det handler om at producere smartphones. Ikke nok med at de skal finde ud af at få deres mobiler til at fungere uden adgang til Google Play og øvrige apps fra Google. Nu skal de også finde en måde at producere dem uden deres egne Kirin-chips, som har været rygraden i mobilerne de seneste mange år.

De seneste stramninger fra den amerikanske regering betyder nemlig at TSMC, som producerer Kirin-processorerne (Huawei designer processorerne, men har udliciteret produktionen), ikke længere må samarbejde med Huawei. I produktionen af de halvledere, som anvendes i processorerne, indgår nemlig amerikansk teknologi, og det er ikke lovligt at sælge denne til Huawei. Heller ikke via mellemled.


Læs mere...