"Hugo" på 3D Blu-ray og DVD

edbpriser.dk 19-08-44482 20:26

Den navnkundige instruktør Martin Scorseses banebrydende og originale eventyr, "Hugo", udkommer nu endelig på Blu-ray 3D, Blu-ray og DVD.

"Hugo" blandt årets bedste film
"Hugo" blev nomineret til flere Oscars end nogen anden film — hele 11 — herunder for bedste film og bedste instruktør. Desuden indbragte filmen Martin Scorsese en Golden Globe som bedste instruktør og blev udråbt til bedste film i 2011 af National Board of Review.

Ydermere har flere end 150 filmanmeldere stemt filmen ind på top 10-listen over årets bedste film, herunder blandt andre filmanmelderne for Associated Press, New York Times, Rolling Stone, Time, Entertainment Weekly, New Yorker, New York Daily News og The Hollywood Reporter.

Glade anmeldere
"Hugo" er blevet kaldt ”magisk og fortryllende” (Roger Ebert, Chicago Sun Times) samt ”et af verdens vidundere, der bare må ses” (David Edelstein, New York Magazine) og er ved at sprænges af dynamisk action, et overdådigt billedsprog og en magisk og hjertevarm handling, der tryllebinder publikum i alle aldre.

Interessant ekstramateriale
"Hugo" kan fra den 17. juli fås som dobbelt-disk på 3D Blu-ray og som combo-pack på Blu-ray/DVD samt på DVD.

Både DVD- og Blu-ray-udgaven har næsten en times ekstramateriale med et kig bag kulisserne på tilblivelsen af filmen, et tilbageblik på filmmager Georges Méliès’ fantastiske præstationer samt et kig på den mekaniske mand, der befinder sig inden i "Hugo".