Indsigt: Sådan fungerer streamingtjenester

Redaktionen - 29-11-2019 15:03

Streaming fra Netflix og andre tjenester er blevet populært. Ikke så underligt. For når abonnementet er betalt, kan vi streame indhold via apps og browsere på alt fra smartphones til pc og tv’et. Men hvordan fungerer en streamingtjeneste egentlig?

Modsat klassiske tv-udsendelser, som sendes i en lind strøm i et fastlagt program, også kendt som flow-tv, er streaming afvikling af indhold på abonnenternes præmisser. Det er brugeren af en streamingtjeneste, som bestemmer, hvornår en film eller tv-serie skal ses. Indholdet kan stoppes og genoptages efter behov, og der kan skiftes mellem indhold.

Når du bladrer i en streamingtjenestes indhold eller klikker på play-ikonet for at starte en film, sendes din forespørgsel fra den server, hvorpå tjenesten ligger, videre til en streaming-server. Her ligger indholdet lagret i forskellige varianter, som fordeles afhængigt af din opkobling og enheden, som indholdet skal vises på.

Ligesom princippet i et netværk af VPN-tunneler er indholdet spredt på servere over hele verden. Klikker du HBO’s serie The Handmaids Tale, hentes afsnittene på en server, som geografisk befinder sig i nærheden af dig. Softwaren på streamingserveren splitter indholdet op i mindre dele og sender det afsted til din enhed i realtid.


Læs mere...