iPhone 5C og iPad 5 afsløret i to videoer

edbpriser.dk 18-08-45566 09:30

Apple er ifølge rygterne så småt ved at være klar til at præsentere deres femte generation af deres iPad samt iPhone 5C.

iPhone 5C bliver en billigere, mindre bestykket plastik iPhone til de kunder, der ikke har råd til eller lyst til at betale for Apples topmodel.

Læs også: Apple lavpris plastik iPhone spottet

Video af iPad 5

Videoen herover viser iPad 5's frontpanel og bagpanel samlet for første gang.

iPad 5 ser ud til at blive en lille smule mere firkantet i designet, og så er Apples æble-logoet vist skiftet fra det sædvanlige sølv-logo til at være gennemsigtigt eller ligefrem oplyst, når iPad'en er tændt.

Video af iPhone 5C

iPhone 5C videoen giver det samme indtryk af Apples discount iPhone, som de tidligere lækkede billeder har givet.

iPhone 5C kommer i et plastik hylster, som bestemt ikke lever op til Apples sædvanlige design-perler, men det er selvfølgelig heller ikke meningen med en billigere iPhone.

iPad 5 og måske iPhone 5C bliver højst sandsynligt afsløret officielt af Apple i næste måned.

Læs også: iPad mini 2 kommer måske med Retina display fra Samsung