iPhone 6 bliver dit nye betalingskort

edbpriser.dk 01-09-2014 12:46

Idéen om at kunne betale med sin smartphone i butikkerne har eksisteret længe, men der er ikke rigtig kommet noget ud af planerne.

Nu har en kilde "med kendskab til situationen", som det så smukt hedder, imidlertid fortalt Bloomberg, at Apple er ved at realisere planerne med iPhone 6.

Læs også: Apple boss: De bedste produktnyheder i 25 år

Kilden, som ønsker at være anonym, fortæller, at Apple har indgået aftaler med blandt andre Visa, MasterCard og American Express, så det lader til at være et storstilet projekt, som Apple er ved at sætte i søen.

Herudover skulle der også være aftaler på plads med flere banker og nogle af de større amerikanske butikskæder.

NFC-chip i en iPhone for første gang

iPhone 6 får for første gang i firmaets historie en NFC-chip indbygget, der i samarbejde med mobilens fingeraftrykslæser vil gøre det både nemt og sikkert at betale for sine varer i butikkerne.

NFC står for Near Field Communication og er en netværksteknologi, som virker trådløst mellem to enheder - i det her tilfælde iPhone 6 og en læser i butikken.

Læs også: Her er Amazons skjulte dagsorden med deres smartphone

Google har tidligere forsøgt at få gang i NFC-betalingen uden held, men hvis Apple træder ind på arenaen med firmaets fulde styrke bag projektet, er der en god chance for at NFC-betaling får luft under vingerne denne gang.

Følg de seneste nyheder og rygter om iPhone 6 her - og bliv skrevet op til vores dedikerede iPhone 6 nyhedsbrev