iPhone 6 skærm går helt til kanten

edbpriser.dk 05-03-2014 11:56

Følg de seneste nyheder og rygter om iPhone 6 her - og bliv skrevet op til vores dedikerede iPhone 6 nyhedsbrev

Hvis iPhone 6 skal være klar til lancering i det kommende efterår eller vinter, giver det god mening, at Apple lige nu er i gang med at bestemme, hvordan den næste udgave af deres populære smartphone skal se ud.

Læs også: Billedlæk: Er dette iPhone 6?

Derfor er der også god grund til at tro, at de her lækkede billeder fra det kinesiske forum WeiPhone i det mindste er et af de design, som Apple overvejer til iPhone 6.

Rammeløs front på iPhone 6

Hvis billederne taler sandt, vil iPhone 6 få en skærm, som kommer til at gå helt ud til kanten af mobiltelefonen, og dermed være helt uden ramme på hver side af displayet.

iPhone 6 frontplade på lækket foto

Samtidig ser det ud til, at Apple vil holde fast i den fysiske størrelse på selve mobilen fra de foregående generationer, så iPhone 6 fortsat vil kunne betjenes med en hånd og alligevel få den større skærm, som mange forbrugere efterlyser.

Der er dog også fortsat vedholdende rygter om, at Apple vil komme med to nye modeller af iPhone 6 i år, ligesom de gjorde med iPhone 5s og 5c sidste år, så det er stadig muligt, at der kommer en større iPhone 6 til phablet-markedet.

Læs også: iPhone 6 får større skærm

Hvornår, vi hører offielt nyt om iPhone 6 fra Apples side, er fortsat meget uvist, da rygterne går på alt mellem juni og oktober i år.


Kilde: nowhereelse.fr via T3