iPhone 6 slår Apples salgsrekord

edbpriser.dk 24-09-2014 09:18

Apples CEO, Tim Cook, fik vist det store smil på, da han kunne meddele, at iPhone 6 og iPhone 6 Plus har slået firmaets hidtige rekord for solgte iPhones på den første weekend.

Læs også: Nu kan iPhone 6 bestilles hos de danske mobilselskaber

iPhone 5s og 5c havde den tidligere rekord med 9 millioner solgte mobiler på de første tre dage, men den rekord er nu slået af de nye større iPhone 6 modeller, der formåede at blive solgt i mere end 10 millioner eksemplarer i samme tidsperiode.

Tim Cook: "Vi kunne have solgt endnu flere"

Rekorden kunne endda have været endnu højere, da Tim Cook samtidig meddelte, at Apple havde begrænsede leverancer af deres nye iPhone modeller og derfor snildt kunne have solgt endnu flere.

Graf over antallet af solgte iPhones gennem tiderne på de første tre dage
Graf over antallet af solgte iPhones gennem tiderne på de første tre dage. Kilde: Statista

At Apple omsider gav efter for forbrugernes krav om større skærme på deres iPhone ser altså ud til at bære frugt, så det bliver spændende at se, hvor salgstallene for iPhone 6 og iPhone 6 Plus ender.

Læs også: Pas på! iPhone 6 kan ikke tåle at blive tabt