iPhone 6s får 12 MP kamera og større sensor

edbpriser.dk 24-08-2015 08:50

Apple praler ofte af, at kameraet i deres iPhone-mobiler er verdens mest brugte kamera, og med de kommende 6s-modeller, der ventes i næste måned, lader det kun til, at populariteten vil stige.

Business Insider har talt med en person i produktionskæden af iPhone 6s og 6s Plus, som fortæller, at Apple har bestilt fem-element objektiver, der skal arbejde sammen med en større 12 MP sensor i de kommende iPhones.

Til sammenligning har de nuværende iPhone 6 og 6 Plus modeller en 8 MP sensor.

Læs også: Træt af hundedyre smartphones? Her er syv billige, men gode telefoner

Komponenterne er, ifølge kilden, allerede i masseproduktion og kan derfor forventes at være installeret i Apples nye iPhone modeller, der ventes at blive præsenteret ved et event den 9. september og sat til salg kun få dage efter.

Det betyder, at verdens "mest populære kamera" snart bliver en hel del bedre.

iPhone 6 objektiv elementer
 

Seks-element objektiv i iPhone 7

Elementer i et smartphone kamera refererer til antallet af højkvalitets plastik-linser, der udgør objektivet i kameraet.

Hver af disse plastik-linser kan fungere som et objektiv i sig selv, men når de er kombineret i ét objektiv, kan kameraet opfange mere detaljeret og kompleks information.

Flere af de nuværende Android smartphones benytter allerede seks-element linser, heriblandt Samsungs top-modeller fra Galaxy S5, der kom sidste år.

Læs også: Samsung til iPhone brugere: Prøv en Galaxy S6 Edge i 30 dage for $1

Business Insiders kilde fortæller, at Apple overvejer et seks-element objektiv til iPhone 7, der kommer i 2016.