iPhone er det cooleste mærke

edbpriser.dk 18-08-41717 21:13

iPhone nummer 1
I en stor årlig undersøgelse i England har iPhone netop slået Aston Martin som det mest attråværdige mærke. Apples mobil-succes indtager dermed førstepladsen for første gang i mobiltelefonens korte historie.

CoolBrands 2009
CoolBrands 2009 hedder listen, der bygger på stemmer fra almindelige englændere, som har kunnet stemme på mærker og produkter udvalgt af to eksperter. Englænderne har så skullet stemme på de produkter og varemærker, som de helst ville have, og nu vil folk altså hellere have en iPhone end en Aston Martin.


CoolBrands 2009 Top 20

1. iPhone (+1)
2. Aston Martin (-1)
3. Apple (samme)
4. iPod (+36)
5. Nintendo (+2)
6. YouTube (-2)
7. BlackBerry (+16)
8. Google (-2)
9. Bang & Olufsen (-5)
10. PlayStation 3 (+5)
11. Xbox (+28)
12. Tate Modern (-2)
13. Dom Perignon (-2)
14. Virgin Atlantic (-2)
15. Ferrari (-2)
16. Sony (samme)
17. Morris Mini (+11)
18. Vivienne Westwood (+23)
19. Rolex (-10)
20. BBC iPlayer (ny)

Apple dominerer
Den amerikanske gigant Apple dominerer årets liste med ikke mindre end tre placeringer i top 5. Apple selv ligger på 3. pladsen, og deres iPod ligger nummer 4.

Spillekonsoller vinder terræn
Alle tre spillekonsoller er også rykket op på listen. Nintendo er således rykket op på 5. pladsen takket være deres Wii-konsol og den nye håndholdte DSi spillemaskine. PlayStation 3 og Xbox ligger henholdsvis nummer 10 og 11, og her er Xbox'en den store højdespringer, da den er rykket 28 pladser op i forhold til sidste års liste.

Bang & Olufsen stadig i top 10
Vores egen nationale stolthed, Bang & Olufsen, er også at finde på listen som nummer 9. De er godt nok røget fem placeringer ned, men det er stadig en rigtig flot placering for det danske varemærke.

Kilde: The Sun