Kæmpe 75 tommer fladskærm fra Samsung

edbpriser.dk 05-06-43332 17:00

Denne artikel bringes i samarbejde med Tweak.dk

Samsung er klar med deres nye 75 tommer D9500 3D LED fladskærm, der er verdens største. Skærmen blev første gang fremvist på CES messen i Las Vegas, men nu er den sat i masseproduktion.

Samsung D9500 3D LED fladskærmen understøtter 1080p HD og har en refresh rate på 240Hz. Der er indbygget WiFi og Internet delen er forbedret betydeligt, sådan at der kan browses direkte på skærmen. Via fjernbetjeningen har man også adgang til et QWERTY tastatur.

Prisen på Samsung D9500 3D LED fladskærmen er 17.600 USD, hvilket direkte omregnet er 91.800 DKK. Og det må endda forventes, at prisen bliver endnu højere i de danske butikker.

Men "RIFT", "Battlefield" og ikke mindst "Avatar" vil med garanti se ganske godt ud på den store skærm.