Kæmpestor og billig 40 tommer 4K PC skærm

edbpriser.dk 13-12-46891 21:16

Philips BDM4065UC hedder den nye PC skærm, som MMD, der står bag Philips' skærme, sender på markedet i midten af december til en overordentlig god pris.

Den store skærm vil uden tvivl appellere til både professionelle og fritidsbrugere, da dens kombination af størrelse og detaljegrad ikke er set før.

Kæmpeskærm med Ultra HD opløsning

En PC skærm på 40 tommer kræver en god opløsning, når man skal sidde så tæt på så stort et billede, så her kommer 4K opløsningen på 3840 x 2160 virkelig til sin ret.

Læs også: Stærk PC skærm med USB-docking til den bærbare

4K opløsningen giver fotografen mulighed for at zoome helt ind på detaljer i billedet, og den giver mulighed for at have fire Full HD vinduer åbne samtidig til det store overblik.

Philips BDM4065UC har desuden 8-bit farvedybde og FRC (Frame Rate Control), der sikrer høj farvenøjagtighed.

Philips BDM4065UC

Fine forbindelser

Med den indbyggede DisplayPort 1.2 i Philips BDM4065UC kan man overføre data og billeder uden forsinkelser med en hastighed på op til 10,8 Gbps.

Philips BDM4065UC kommer også med MHL-support, så man kan se indholdet fra sin mobiltelefon på den store skærm, mens mobilen lader op.

Herudover har PC skærmen USB 3.0 og HDMI 1.4 til forbindelsen til en bærbar computer eller en anden AV-source.

Rigtig god pris for Philips BDM4065UC

Man skulle jo tro, at en 4K skærm på 40 tommer ville koste det hvide ude af øjnene, men Philips BDM4065UC kommer på markedet til en vejledende pris på 6.499 kroner.

Læs også: Stærke Philips skærme på IFA 2014

Det er unægtelig en god pris for sådan en imponerende kæmpe - i hvert fald hvis den lever op til sit potentiale.