Kaffedrikkere kan godt tage en kop mere

edbpriser.dk 17-08-45813 10:10

Det ene øjeblik mener forskerne, det er sundt at drikke kaffe, og det næste øjeblik bliver den sorte drik defineret som usund. Nu har en undersøgelse fundet endnu en af kaffens gode egenskaber.

Det viser sig nemlig, at kaffedrikkere er mindre tilbøjelige til at udvikle den mest almindelige type leverkræft, hepatocellular carcinoma.

Læs også: Spar tid og penge med et smart køkken

Forskere fra Università degli Studi di Milan i Italien har kigget på 16 undersøgelser publiceret mellem 1996 og 2012, hvor 3.153 tilfælde af leverkræft indgik, skriver Huffington Post.

En markant lavere risiko
Forskerne kunne se, at et kaffeindtag medførte en 40 pct. lavere risiko for at få leverkræft, og enkelte studier pegede faktisk på, at risikoen kan mindskes med 50 pct., hvis man drikker tre kopper kaffe om dagen.

Det er dog ikke helt klart, om det faktisk er kaffen, der mindsker risikoen for leverkræft, eller om folk, der har leverkræft, simpelthen drikker mindre kaffe for at være sundere, og at det er grunden til det.

- Denne omvendte sammenhæng kan skyldes, at patienter med leverkræft eller tarmsygdomme reducerer deres kaffeindtag. Men det er bevist, at kaffe påvirker enzymer i leveren og udviklingen af skrumpelever positivt, så derfor kan kaffe muligvis også beskytte mod kræft, skriver forskerne om resultaterne.

Drik kaffe i moderate mængder
Kaffe har i andre undersøgelser vist sig at kunne modvirke andre kræftformer såsom prostatakræft, kræft i munden og en type hudkræft.

Læs også: Sådan laver du en perfekt caffé latte

Det er dog afgørende, at indtaget sker i moderate mængder, da et for højt kaffeindtag  kan øge risikoen for tidlig død.

Resultaterne har været offentliggjort i tidsskriftet Clinical Gastroenterology and Hepatology.

Find de bedste priser på de mest populære kaffemaskiner på Priser.dk

Kilde: Huffington Post