Kameraet til selfie elskeren

edbpriser.dk 21-12-48096 10:03

Hvis du er glad for at tage selfies og gerne vil have dem i en høj kvalitet, så er Panasonic Lumix GF8 måske noget for dig.

Kameraet er nemlig udstyret med en række funktioner, der gør det nemmere at tage gode selfier ligesom Samsungs SMART Camera NX3000 eller Nikon 1 J4, og så er det udstyret med software, der kan forskønne dig efterfølgende.

Panasonic Lumix GF8

Bedre selfie funktioner

Panasonic Lumix GF8 har for det første en skærm på bagsiden, der kan tiltes op, så du præcist kan se, hvordan din selfie er indrammet.

Læs også: Tag flottere mobilbilleder på skiferien

Hernæst har Panasonic indbygget et par ekstra udløsere i Lumix GF8, så du for eksempel kan vinke med hånden for at tage et billede, og du kan også sætte kameraet til at tage et billede, når der er to ansigter i billedet.

Beauty Retouch i Panasonic Lumix GF8

Med efterbehandlings-softwaren, Beauty Retouch, skruer Panasonic lige en ekstra gang op for at optimere dine selfies.

Panasonic Lumix GF8

Beauty Retouch gør din hud blød og ensartet og dit ansigt tyndere, og så får du muligheden for at rette på eller udskifte farven på foundation, læber, kinder, øjenskygge med mere.

Du får altså en digital makeover med i købet, hvis du erhverver dig Panasonic Lumix GF8.

Udskiftelige objektiver og fjernbetjening med en app

Panasonic Lumix GF8 kommer med en 16 MP billedsensor og kan optage videoer i Full HD, og så kommer der en række forskellige objektiver på markedet samtidig med kameraet, så de mere avancerede fotografer også kan få stillet deres behov.

Panasonic Lumix GF8

Kameraet har også indbygget Wi-Fi, så du hurtigt kan uploade dine billeder til de sociale netværk eller lagre dem online, men du kan også bruge det trådløse netværk til at styre Panasonic Lumix GF8 med din smartphone ved hjælp af en app.

Læs også: Light kameraet har 16 objektiver

Panasonic har endnu ikke meldt ud, hvad Lumix GF8 kommer til at koste, eller hvornår det kommer i handlen.


Kilde: Übergizmo