KFC har lavet en Bluetooth-beriget fastfood-bakke

edbpriser.dk 02-07-47349 14:40

Ja, man tror det er løgn, men fastfood-kæden Kentucky Fried Chicken (KFC) har opgraderet smuds-papiret, der ligger på bakken i nogle af deres nyåbnede restauranter i Tyskland, så det nu via Bluetooth kan forbinde til din smartphone, og du derfor ikke behøver at holde skrivepause, når du holder spisepause.

Som du kan se i reklamevideoen herunder forbinder du ganske simpelt det yderst flade Bluetooth tastatur med din smartphone, inden du begynder at spise, og så behøver du ikke længere at bekymre dig om stegefedt kontra dit kæreste eje: Din smartphone.

Bluetooth tastaturet Tray Typer er en del af en reklamekampagne for KFC, men det virker og kan endda tørres af efter brug og genbruges efter en hurtig genopladning.

Det eneste problem i den forbindelse er, at alle kunderne tog det smarte smuds-papir med hjem, da de havde spist deres mad, fortæller Regis Watrisse fra ServicePlan, som står bag kampagnen for KFC.

Læs også: Lily kamera dronen følger efter dig og filmer

Hvorvidt vi får Tray Typer at se på de danske KFC restauranter, melder historien desværre ikke noget om...


Via: The Verge