Køb din kaffemaskine med god samvittighed

edbpriser.dk 24-01-46145 10:03

Nestlé står bag en del kaffe som for eksempel Nescafé og Nespresso, og har også en finger med i spillet hos De’Longhis Nescafé Dolce Gusto og Nespresso kaffemaskineserier. Samtidig er det en af verdens største fødevarevirksomheder, og en særdeles ansvarlig en af slagsen.

Nestlé den mest ansvarlige fødevarevirksomhed

Nestlé topper i hvert fald for andet år i træk Behind the Brands-listen over de mest ansvarlige virksomheder blandt de ti største føde- og drikkevarevirksomheder, der tæller andre prominente navne som Coca-Cola og Danone.

Læs også: Nespresso annoncerer ny kaffesmag til din kaffemaskine

Undersøgelsen er foretaget af den internationale NGO Oxfam, der har det som deres erklærede mål at udrydde fattigdom og uretfærdighed i hele verden.


Det er den internationale NGO Oxfam, der står bag undersøgelsen.

Ranglisten i Behind the Brands er baseret på karakterer fra 1-10 givet i kategorierne beskyttelse af jordejere, ligestilling, behandling af bønder, arbejdsrettigheder, klima, gennemsigtighed og vandforbrug.

Nestlé er suveræn med hensyn til klima

Især med hensyn til klima er Nestlé suveræn, da de som de eneste modtager en karakter højere end 7 i den kategori, men også i kategorierne vandforbrug, gennemsigtighed og arbejdsrettigheder ligger Nestlé i top i forhold til resten af virksomhederne.

“At adressere emner som ernæring, vand-ressourcer og udviklingen af landdistrikter er Nestlés måde at drive forretning på,” siger Peter Svensson, adm. direktør for Nestlé i Norden.

“I Norden har vi fx fokus på implementering af Nestlés verdensomspændende Healthy Kids Programme, der er et program, som forbedrer fysisk aktivitet og kosten blandt skolebørn, samt andre initiativer til at forbedre livet for Nordens indbyggere.”


Peter Svensson er administrende direktør for Nestlé i Norden.

Nestlé har altså ansvarlige initiativer både herhjemme og ude i verden.

Læs også: Guide til køb af kaffe- og espressomaskiner

Er en god samvittighed vigtigt for dig, når du drikker din kaffe om morgenen, kan du altså uden problemer investere i kaffemaskiner som Dolce Gusto og Nespresso.