Købsguide til digitale billedrammer

edbpriser.dk 18-12-41445 10:16

 

Hvad er en digital billedramme?

En digital billedramme er præcis det, navnet angiver: En billedramme til at vise digitale fotografier. De har været på det danske marked i nogle år efterhånden og er nu kommet ned i et lavere prisleje, hvor alle kan være med. De billigste fås fra omkring kr. 300.

 

Opløsning på skærmen

Alle digitale billedrammer kan levere et tilfredsstillende billede, der præsenterer fotografierne på fin vis. De billigste skærme har dog en meget lavere opløsning end de dyreste – 480x234 mod 1024x768 pixels. Hvis man stiller store krav til billedkvaliteten, bør man derfor vælge en dyrere ramme med bedre opløsning.

 

Indbygget eller ekstern hukommelse

Der er stor forskel på hvor meget indbygget hukommelse, der er i de digitale billedrammer. Enkelte modeller har slet ingen, mens de største har et par gigabyte. Ved indbygget hukommelse har du fordelen af, at du ikke behøver, at have et ekstra hukommelseskort siddende i rammen. Uanset hvilken løsning du vælger, kan det godt betale sig at prøve flere forskellige billedstørrelser i rammen. Det er nemlig en god idé at finde ud af, hvor små billederne må være, før du ikke synes, det er pænt mere. For jo mindre billederne fylder i MB, desto flere er der plads til.

 

Mange nye funktioner

Mange modeller har indbyggede højtalere, så man kan lægge underlægningsmusik på diasshowet eller bruge billedrammen som regulær MP3 afspiller. De mest avancerede modeller kan også afspille film, så de kan bruges som et alternativ til de små DVD afspillere til bilens bagsæde. Hertil kommer indbyggede billedoptimeringsprogrammer, som regulerer farverne samt lys- og kontrastforhold. Enkelte modeller fjerner selv røde øjne og kan genkende ansigter, som derefter får udglattet huden og stillet på hudfarve-nuancen.

 

De værste familiebilleder
Hvis du vil se, hvad du IKKE bør putte i din digitale billedramme, er her en side med nogle af de mest uheldige familieportrætter:
Mislykkede familiebilleder.
For et par sikre grin kan du vælge kategorien: Awkward Hall of Fame.

Trådløs overførsel af billeder

Flere og flere modeller kommer med indbygget trådløst netværkskort, så den digitale billedramme kan gå på hjemmets trådløse netværk. Herfra kan den så streame billeder, musik eller film fra netværkets computere eller tilgå internettet og hente billeder herfra. Enkelte modeller kan kombineres med dit mail program, så man kan sende billeder direkte hjem til billedrammen fra rejsen pr. mail eller MMS.

 

Brug billedrammen som ur, kalender og vækkeur

Nogle digitale billederammer kan ligeledes vise klokken såvel som ens kalender. Udskifter man sin analoge billedramme på arbejdet eller stuebordet med en digital billedramme, kan man således få samlet det hele i en enhed. Man kan tilsvarende udskifte clock radioen i soveværelset, hvis man vælger en model med alarm funktion.

 

Den digitale billedramme som ekstra computerskærm

Ville du sætte pris på en ekstra skærm til din computer, kan nogle af de digitale billedrammer sættes til computeren med et USB-kabel. Derpå kan du så have din messenger, dine widgets, eller hvad du ellers måtte ønske.

 

Se også Top 10 Digitale billedrammer