Købsguide til projektorer

edbpriser.dk 25-07-41922 18:10

Nødvendigt ekstraudstyr
En projektor er ikke et stand alone-produkt, og den kan derfor kun erstatte et tv, hvis du har det nødvendige ekstraudstyr. Hvis den skal bruge til at se tv, skal du have en settop-boks. Lyden får du kun via aktive højttalere eller en receiver og dertilhørende højttalere. Hvis der både skal tilsluttes settop-boks, dvd og f.eks. en spillekonsol, så er en god HD-receiver med masser af HDMI-indgange at foretrække, så færrest mulige kabler skal trækkes op under loftet.

Opløsning
720p, 1080i eller 1080p. Jo større lærred eller væg du har til rådighed, desto højere bør opløsningen være. Hvis du ikke har råd til en projektor med 1080p, men ser meget sport eller mange hurtige actionfilm, bør du vælge 720p frem for 1080i, da videoprocessoren kun opdaterer et halvt billede ad gangen i dette format og derfor ikke gengiver de hurtige bevægelser lige så skarpt.

Kontrastforhold
Begrebet kontrastforhold betegner nøjagtig det samme hos projektorer som hos fladskærme, nemlig den størst mulige forskel mellem det mørkeste og lyseste punkt i billedet. Dette forhold giver som udgangspunkt et bedre billede, jo højere det er. F.eks. er 3000:1 at foretrække over 2000:1. Ofte er prisen dog også herefter, og undersøgelser har også vist, at real life perfomance ikke altid står mål med tallet i specifikationerne.

Lyssyrke
ANSI lumens den lysstyrke projektoren viser billedet med. Så hvis du skal bruge din projektor midt på dagen eller først på aftenen, bør du gå efter en høj ANSI lumens. Hvis du til gengæld er en natteravn, er der lidt penge at spare, da det også med ANSI lumens gør sig gældende, at jo højere tallet er, jo mere betaler man for det.

Støjniveau
En projektor er udstyret med en blæser for at undgå overophedning, men der er stor forskel på, hvor meget de larmer. Det kan være meget enerverende at skulle høre på en blæser i de stille scener i en film, så desto lavere decibel (db), desto bedre.

Lærred eller ej?
Man kan godt bruge en projektor på en hvid væg, billedet vil aldrig være lige så som med et lærred? Et filmlærred har en behandlet overflade, der lader billedet komme til sin ret. Kun sådan udnytter du projektorens kontrast, skarphed og farver optimalt. Men det er ikke nødvendigt for at kunne se film.

Skærmafstand
Det er vidt forskelligt, hvor stort et arbejdsområde projektorer har. Ikke alle projekter er eksempelvis velegnet til at projektere et stort billede fra få meters afstand eller omvendt et skarpt billede på længere afstand. Sørg derfor at mål op hvor meget plads du har til rådighed og check specifikationerne før du køber.