Kør Android apps på Chromebook

edbpriser.dk 14-06-48712 09:26

Tidligere i år bekendtgjorde Google, at Chromebooks, der har styresystemet Chrome OS installeret, vil få adgang til Android applikationer gennem den velkendte Play Store.

Det løfte begynder nu at blive ført igennem, da både Acer Chromebook 11 og ASUS Chromebook Flip har fået adgang til Googles Play Store, og snart følger Googles egen Pixel 2 Chromebook.

Læs også: Chromebooks sælger bedre end Mac - og det kan betyde problemer for Microsoft...

Adgangen til Android apps på en Chromebook foregår ligesom på en Android mobil, men man skal være opmærksom på, at de fleste applikationer i Play Store er skabt til smartphones, så de kører måske ikke alle lige godt.

Chrome OS bliver indlemmet i Android

Der er samtidig rygter fremme om, at Google vil lade Crome OS styresystemet smelte ind i Android, så de fremover kun har et styresystem, der virker på tværs af smartphones, tablets og computere, ligesom Microsoft har gjort det med Windows 10 på tværs af selskabets platforme.

Læs også: Android 7.0 Nougat er lagt på nettet: Her er fem funktioner du kan glæde dig til

Denne sammensmeltning skulle internt hos Google gå under kodenavnet Andromeda, og det nye styresystem vil første gang se dagens lys på Googles Pixel 3, der kommer i 2017.


Kilde: Übergizmo