Kompakt fuldblods PC

edbpriser.dk 14-10-48019 11:30

Gamere er vant til at skulle have et stort kabinet stående for at kunne huse al den hardcore hardware, der gør, at de kan spille deres spil med høj detaljegrad og ditto framerate.

Læs også: Vild 200.000 kroners PC

Nu kommer der imidlertid et alternativ fra producenten Compulab i form af deres Airtop PC, der ikke fylder meget - 30,5 x 25,4 x 10,2 cm -  men alligevel har plads til den fornødne gamer hardware.

Kompetent hardware i Airtop

Kølesystemet i Compulabs Airtop PC gør, at den kan klare at huse både en Intel Core i7 processor og et Nvidia GeForce GTX 950 grafikkort, så det er bestemt ikke muskler, den lille fyr mangler.

Compulab Airtop PC

Samtidig har Compulab fået plads til, at man kan installere op til 32 GB DDR3-1866 RAM, og det er muligt at tilslutte op til fire 4K skærme.

Hvis man hellere vil bruge Airtop PC'en til arbejde, kan man vælge konfigurationer med Xeon E3 processor og Nvidia Quadro M4000 grafik.

Herudover er der både dual Gigabit Ethernet, 802.11ac WiFi, Bluetooth 4.0 og en mængde USB 3.0 og 2.0 porte.

Airtop bliver ikke billig

Airtop kommer på markedet i forskellige konfigurationer, men selv i den billigste barebone model lander prisen på $1128 eller omkring 9.500 kroner.

Læs også: Fantastisk opgradérbar alt-i-en gamer PC

En Airtop med Core i7 processor og GTX 950 grafik vil koste $1968 eller et sted på den forkerte side af 16.000 kroner.

Det koster åbenbart at gå småt...


Kilde: SlashGear