Kunstig intelligens skal spotte ulovlige skibe i Arktis

Natasja Broström - 30-12-2020 11:13

Avanceret overvågningsteknologi skal i fremtiden spore skibe, som forsøger at sejle illegalt i Arktis. Kunstig intelligens og satellitter er en del af løsningen

Arktis er blevet mere farbart, men den øgede skibstrafik i området består ikke kun af fartøjer med lovligt ærinde. For at komme problemet til livs har forsvaret indgået aftale med DTU og det maritime analyse- og datafirma GateHouse Maritime om udvikling af en ny teknologi til overvågning.

”På grund af klimaændringer åbner nye søveje i Arktis, hvilket gør det sværere at udøve suverænitet i området. Dette baner vejen for ulovlig søfartstrafik med ulovlige aktiviteter som for eksempel illegal våbenhandel og ulovligt fiskeri,” siger Poul Bondo, vicedirektør i GateHouse Maritime.

Et af problemerne er skibe, der sejler uden AIS-transponder (Automatisk Identifikations System) eller har den slukket. Disse skibe kaldes ”Dark ships”, da de ikke kan spores med gængs overvågningsudstyr.

Den nye teknologi skal i stedet bruge en kombination af billeder optaget fra SAR-satellitter (jordopmålings-satellitter) og AIS-data for derigennem at kunne skelne isbjerge fra skibe.


Læs mere...