Langdistance trådløs opladning på vej til iPhone og iPad

edbpriser.dk 13-02-48047 08:33

Det er den anerkendte analysevirksomhed Bloomberg, der fra kontakter med "kendskab til Apples planer", har fået at vide, at Apple så snart som i 2017 kan være klar med langdistance trådløs opladning af iPhone og iPad.

Det betyder, at teknologien højst sandsynligt ikke bliver klar til iPhone 7, der står til at blive lanceret i september/oktober i år, men at den kan være klar til iPhone 7s.

Læs også: Første foto og video af den kommende mindre iPhone 6c

Dermed vil det være helt slut med at have sin smartphone bundet til et stik eller en flade til trådløs opladning, når den skal have en slurk frisk strøm.

Trådløs opladning

Hvor lang afstand Apples trådløse opladning vil række, ved Bloomberg ikke, men som teknologien er nu, betyder længere afstande mellem sender og modtager, at strømstyrken falder, og batteriet dermed er længere tid om at lade op, så det er en af de forhindringer, som Apple skal overkomme, før de er klar til at implementere den.

En iPhone helt uden stik

I fremtiden kan denne udvikling betyde, at Apple kan sende en iPhone på gaden helt uden stik af nogen art.

Læs også: Sådan bliver iPad Air 3

Efter sigende overvejer de at droppe hovedtelefonstikket på iPhone 7, og hvis der en dag heller ikke er brug for et strømstik, kan en fremtidig iPhone måske klare sig udelukkende med trådløse forbindelser og ditto strøm.