Lenovo Cast skal konkurrere med Chromecast

edbpriser.dk 11-10-47373 16:40

Lenovo Cast hedder den kinesiske producents bud på en medieboks, der trådløst kan sende billeder og videoer op på hjemmets fladskærm, så de kan nydes i det store format.

Læs også: Test: Denne lille dongle fra Microsoft fjerner irriterende kabelproblemer

Lenovo Cast forbindes til TV'et med HDMI ligesom Chromecast, og den lille puck-lignende boks virker da også med Googles Cast-standard til Android og Chrome, men derudover understøtter Lenovo Cast også Windows 8.1 og Apples iOS med Miracast og DLNA.

Hertil kommer, at Lenovo Cast også understøtter 5 GHz WiFi-forbindelser, og det kan give den lille 7 x 1,5 cm boks en ydeevne-fordel fremfor Chromecast.

Lenovo Cast bliver lidt dyrere end Chromecast

Prisen for Lenovo Cast bliver lidt dyrere end Chromecast, da den bliver sendt i butikkerne til august med en prislap på $49 eller lige omkring 400 kroner herhjemme, når diverse afgifter er kommet på.

Læs også: Apple droppede deres fjernsyn for et år siden

Man skal dog ikke afskrive Chromecast endnu, for Googles I/O konference går i gang i dag, hvor de muligvis vil præsentere en Chromecast 2.


Kilde: The Verge