Lenovos ThinkPad E serie har fået en overhaling

edbpriser.dk 01-09-2015 09:44

Lenovos no nonsense ThinkPad bærbare til professionelle er et populært valg i mange virksomheder, og nu er ThinkPad E serien blevet opgraderet og fremvises om få dage på IFA messen i Berlin.

Først og fremmest har ThinkPad E serien fået de nyeste processorer fra Intel og AMD, hvilket betyder, at de bærbare arbejdsmaskiner er op til 10% kraftigere på CPU-siden og har helt op til 34% bedre grafikafvikling end deres forgængere.

Læs også: Dato for Office 2016 til Windows afsløret

Skærmstørrelserne ligger på enten 14 eller 15,6 tommer, og ekstra tilbehør i form af fingeraftrykslæser, Intel RealSense 3D kameraer og rigelige mængder af porte kan tilkøbes, ligesom man kan vælge mellem at få Windows 10 eller Windows 7 installeret.

Lenovo ThinkPad E460 og E560

Lenovo ThinkPad E460 er på 14 tommer, mens E560 måler 15,6 tommer, og de kommer begge i både 1366 x 768 px og 1920 x 1080 px opløste modeller.

ThinkPad E460 og E560 er drevet af Intels processorer og kan blive konfigureret op til en Core i7 Skylake chip, AMD Radeon R7 grafik, 16 GB DDR3 RAM og 1 TB harddisk.

Batteritiden er oplyst til 9 timer per opladning.

Begge laptops har 3 USB 3.0 porte, en enkelt HDMI udgang, OneLink og en 4-i-1 kortlæser. Den større E560 har desuden en VGA port og fås med et valgfrit optisk disk drev.

Lenovo ThinkPad E565
Lenovo ThinkPad E565 her og Lenovo ThinkPad E560 øverst.

Lenovo ThinkPad E465 og E565

Lenovo ThinkPad E465 og E565 er magen til E460 og E560 bortset fra, at de har processorer fra AMD frem for Intel.

Den 14 tommer store E465 kan bestykkes op til en A10 processor, mens E565 kan konfigureres op til en AMD FX processor.

Købere af 65-modellerne kan desuden vælge et AMD Radeon R5 grafikkort til at booste denne side af den bærbares ydeevne.

Lenovo ThinkPad E465 og E565 er kun sat til at kunne klare 6½ time på en opladning, og er ellers identiske med hensyn til porte og design som deres Intel-drevne modstykker.

Pris og tilgængelighed

Lenovo ThinkPad E460 og E560 starter begge fra $549 eller omkring 4.400 kroner med danske afgifter.

Lenovo ThinkPad E465 har en startpris på $449 (3.600 kroner), og E565 kan fås fra $479 eller cirka 3.800 kroner.

Læs også: Microsoft Surface cover med e-ink display

Alle de nye ThinkPad E modeller kommer på markedet i november.


Kilde: TechRadar