LG: Derfor er vores OLED-teknologi den bedste

edbpriser.dk 05-10-48003 17:40

Denne nyhed bringes i samarbejde med Recordere.dk.

Svenske Erik Ahsgren fra LG Electronics Sverige gav recordere.dk en omfattende gennemgang af teknologien bag LG's nye SIGNATURE OLED TV.

På standen gik vi igennem flere områder, der forklarede teknologierne bag deres premium OLED skærm som i den største størrelse kommer til at koste 500.000 kr.

LG OLED er bedste til Ultra HD Premium
TV'et, som ikke fylder mere end 4 kreditkort ovenpå hinanden, har det ypperste inden for design og panelteknologi. Det mener LG ihvertfald.

LG advokerer naturligvis for, at OLED's specifikation for Ultra HD Premium er bedre end LED's. På OLED skærme kræver det kun 500 nits at vise de høje kontraster, mens det på LED kræver 1000 nits at få Ultra HD Premium stemplet.

Læs også: Industrien ser HDR-TV som næste store bølge efter 4K-TV

Hvad der er bedst, skal vi ikke være dommer over, men når vi taler sort-niveau, er der ingen tvivl. OLED er klart bedre til at vise sort, end noget SUHD panel vi så på CES 2016. Men det var svært at sammenligne OLED og SUHD LED panelerne, da de aldrig fik lov til at stå side om side.

Videoen, vi har lavet, varer 8,5 minut, og der forklarer LG i dybden om, hvad de mener, gør deres OLED til det bedste panel lige nu.

Se videoen fra CES 2016 ved at følge linket her.