LG er på trapperne med Optimus Vu

edbpriser.dk 15-12-44627 16:20

Ifølge LG har Optimus Vu allerede solgt over 500.000 enheder i Sydkorea siden lanceringen i marts måned. Herhjemme er LG's nye kæmpe-mobil sat til at ramme butikshylderne i næste måned.

Så hvad får vi?
Det mest oplagte er, at LG har forøget skærmstørrelsen - Vu er nemlig udstyret med en 5 tommer IPS-skærm, hvilket blandt andet skulle borge for nogle gode synsvinkler. Skærmen er i 4:3-format, og opløsningen er sat til 1024 x 768 pixels.

Dermed får LG altså en direkte konkurrent til Samsung Galaxy Note, som har en skærm på 5,3 tommer. Optimus Vu vil blive leveret med en opdateret version af QuickMemo™ og Notebook for at kunne udnytte den større skærm optimalt.

Læs også: Anmeldelse af Samsung GALAXY Note

4-PLUS-1 processor
Den europæiske version af Optimus Vu bliver opdateret i forhold til Asien-versionen, og indeni finder man nu en firekerners NVidia Tegra 3 chip - eller rettere en 4-PLUS-1 processor som LG kalder den.

PLUS-1 dækker over en femte "spareprocessor", der skal tage sig af de lettere arbejdsopgaver som samtaler, e-mail, musik- og videoafspilning. Tanken er, at disse enkle opgaver ikke kræver, at mobilen arbejder for fuld kraft, og ifølge LG forøger det batteritiden på Optimus Vu.

Specifikationer
LG Optimus Vu er (naturligvis) en Android-mobil og leveres med 4.0 Ice Cream Sandwich installeret.

Den har 32 GB indbygget hukommelse, bagside-kamera på 8 MP og et 1,3 MP kamera på fronten.

Vægten er 168 gram, og de fysiske mål er 139,6 × 90,4 × 8,5 mm.

LG Optimus Vu med stylus

Optimus Vu kommer i farverne sort og hvid, og den vil være tilgængelig i butikkerne fra slutningen af september til en vejledende udsalgspris på 4.490 kr.

Samsung svarer igen
Det bliver spændende at se, om LG med Optimus Vu kan tage markedsandele fra Samsung, hvis Galaxy Note har klaret sig overraskende godt og solgt mere end 7 millioner eksemplarer på verdensplan.

Samtidig har Samsung netop annonceret, at de kommer med en Galaxy Note 2, der efter sigende får en endnu større skærm på 5,5 tommer.

Samsung Galaxy Note 2 skulle blive afsløret i morgen (se video nr. 2 herunder) på IFA-messen i Berlin.