LG fremviser 77" fleksibelt 4K OLED display

edbpriser.dk 09-04-49446 12:00

LG Display har netop fremvist en ganske imponerende 4K OLED skærm, der endnu engang beviser, at LG er absolut førende indenfor udviklingen af OLED teknologien.

Et 77 tommer OLED display er ganske imponerende i sig selv, men denne nye prototype er desuden 40 procent gennemsigtig, har Ultra HD 4K opløsning på 3840 x 2160 px og så er det fleksibelt.

Læs også: Samsung fremviser skærm der kan strækkes

Faktisk er det så fleksibelt, at det kan rulles sammen til en rulle på kun 8 cm i radius, mens det stadig er fuldt funktionelt, hvilket også gør transporten af det nemmere, alt efter hvad der følger med af ekstern elektronik.

LG OLED display i butik

Skærmen er ikke udviklet med henblik på private brugere, der for de flestes vedkommende ikke ville have brug for et bøjeligt display, men derimod til butiksreklamering, smarte skriveborde, augmented reality og bilindustrien.

Læs også: Biograflyd er bragende bluf

Men innovationen bag dette display kan jo godt rykke med over i LG's TV-fladskærme, der måske en dag bliver leveret i et rør i stedet for en kæmpe kasse.


Kilder: BGR og PCMag