LG G Flex kan bestilles nu på EDBpriser

edbpriser.dk 14-12-46045 01:26

LG G Flex bliver officielt præsenteret i Danmark den 30. januar, men allerede nu tager flere danske forhandlere imod bestillinger på den længe ventede phablet.

Den 6 tommer store LG phablet har fået en del omtale, fordi den - sammen med Samsung GALAXY Round - er de første buede mobiltelefoner på markedet.

Læs også: LG G Flex har flere tricks oppe i ærmet

Herudover har LG udviklet et selvhelende cover til G Flex, der gør, at eventuelle ridser formindskes væsentligt efter kun ganske få minutter.

LG G Flex healer sig selv
LG G Flex kan selv heale ridser på bagsiden af mobiltelefonen.

Og så er navnet ikke grebet ud af den blå luft, da LG G Flex er så fleksibel, at den kan tåle at blive presset helt flad af en vægt på op til 32 kilo uden at tage skade, og den retter sig bare ud igen til sin normale buede form bagefter - se video herunder.

Der bliver sat pris på LG G Flex

Ifølge LG Danmark bliver prisen på LG G Flex lige omkring 6.000 kroner, men lige nu kan den forudbestilles af flere forhandlere på EDBpriser til kun omkring 5.500, så det kan godt være, at det kan betale sig at forudbestille mobiltelefonen, hvis man alligevel har besluttet sig for at investere i den.

Specifikationerne fejler heller ikke noget i den store phablet, der som nævnt kommer med en 6 tommer OLED skærm i Full HD opløsning, 2 GB RAM og 32 GB indbygget hukommelse.

Læs også: Google gør det billigere at surfe på mobilen

LG G Flex bliver drevet af en Qualcomm Snapdragon 800 processor på 2,26 Ghz, som udover at være pænt hurtig også giver mulighed for at dele den store skærm op i to dele, så man kan køre flere programmer samtidig.

LG G Flex Dual Window
LG G Flex Dual Window giver mulighed for to apps åbne ved siden af hinanden.

Batteriet er på 3.500 mAh, kameraet er på 13 MP og LG har sat navigationsknapperne bag på G Flex, ligesom de gjorde på den meget roste LG G2 mobiltelefon.

Læs meget mere om LG G Flex på den danske hjemmeside og find den bedste pris på EDBpriser her.