LG G3 smartphone får højopløst 2K skærm

edbpriser.dk 21-11-46166 15:30

Der havde ellers været vedvarende rygter om, at Samsung ville putte en 2K skærm i deres GALAXY S5, men den nåede de altså ikke at få klar, da GALAXY S5 "bare" får den samme 1080 x 1920 Full HD skærm som sin forgænger.

Læs også: Samsung giver gaver med GALAXY S5

Samsung barsler i stedet med planer om at frigive en GALAXY S5 med QHD skærm senere på året, skriver Übergizmo.

Men nu har den notoriske twitter profil, @evleaks, fået fat i et screenshot fra en User Agent Profile, der henviser til modelnummer LG D850, som er udviklingsnummeret for LG G3.

LG G3 User Agent Profile screenshot. Kilde: @evleaks
LG G3 User Agent Profile screenshot. Kilde: @evleaks .

Her kan man se, at LG's næste flagskibsmobil får en opløsning på 1440 x 2560 pixels, hvilket lidt forvirrende både kaldes 2K opløsning, fordi det er 2 gange 1080p opløsningen, og Quad HD (QHD) fordi det er 4 gange 720p opløsningen.

Uanset betegnelsen får LG G3 dermed en skærm med cirka 3,7 millioner billedpunkter, og det er immervæk mange flere end konkurrenternes cirka 2 millioner pixels på 1080 x 1920 Full HD skærmene.

Læs også: Kæmpe LG phablet optager 4K video

Hvad det så kommer til at betyde for salgstallene for LG G3, og om det får nogen betydning for udseendet af de eksisterende Android applikationer, der jo ikke er skabt til denne ekstra høje opløsning, får vi at se, når LG G3 ser dagens lys omkring juni eller juli ifølge de seneste rygter.

Og udover den hølopløste skærm bliver det spændende at se, om LG kan gøre kunststykket efter med G3, hvis forgænger, LG G2, fik rigtig pæne ord med på vejen af anmelderne.