LG G5: Innovativ smartphone med moduler

edbpriser.dk 29-12-48112 23:16

LG har netop afsløret deres LG G5 smartphone, og den sydkoreanske producent har virkelig tænkt ud af boksen denne gang.

Udover nogle virkelig gode hardware specifikationer kommer LG G5 med et helt nyt design, som både er slankt og i en flot metalkrop og byder på et udtageligt batteri samt et modulopbygget design, der giver en helt anderledes smartphone oplevelse.

LG G5 kan nemlig ombygges med det, LG kalder LG Friends, som er en serie af ledsagende enheder, der kan omdanne G5 til et digitalt kamera, Hi-Fi afspiller samt meget mere, og det er her, LG virkelig har været innovative.

LG's første modulopbyggede smartphone

LG's innovative modulærformede design giver LG G5 evnen til at transformere sig til et digitalt kamera, Hi-Fi afspiller med mere, og samtidig bevare sit udskiftelige batteri i en ren metalkrop for første gang nogensinde.

LG CAM Plus

LG CAM Plus er et alsidig kameramodul, der kan knyttes til batterislottet og leverer et komfortabelt greb og bekvem kontrol af LG G5 som et kompakt digitalkamera.

LG G5 Cam Plus

LG CAM Plus har fysiske knapper til power, luk, optag, zoom, og LED display. Det tilbyder også intuitiv autofokus og eksponeringslås – funktioner der normalt findes på digitalkameraer.

LG G5 Cam Plus modul

Tilsluttet til LG G5, giver det en ekstra batterikapacitet på 1.200 mAh, som udvider mobiltelefonens batteritid med næsten en tredjedel.

 

LG Hi-Fi Plus med B&O Play

LG Hi-Fi Plus med B&O Play er en innovativ transportabel Hi-Fi DAC lydafspiller, udviklet i samarbejde med B&O Play for at imødekomme kravene fra dem, der elsker topkvalitets lyd, som traditionelt kun har været tilgængelig gennem eksklusive lydafspillere.

LG G5 med B&O modul

LG Hi-Fi Plus med B&O Play skiller sig ud med sit simple men elegante skandinaviske design såvel som premium lyd teknologi. Udover up-sampling teknologien der var indlejret i 32-bit Hi-Fi DAC på den tidligere introduceret LG V10, understøtter LG Hi-Fi Plus med B&O Play 32-bit, 384KHz high-definition lydafspilning.

Læs også: Anerkendt madmagasin bruger iPhone som kamera

LG Hi-Fi Plus med B&O Play kan bruges enten som et modul med LG G5 eller som en separat Hi-Fi DAC ved at tilslutte det til en hvilken som helst smartphone eller PC.

Always-on Display for øget bekvemmelighed

Den 5,3" QHD IPS Quantum skærm på LG G5 tilbyder en Always-on funktion for at kunne vise tid, dato og batteri status kontinuerligt, selv mens skærmen er i sleep mode.

LG G5 always-on
 
For at minimere strømforbruget har LG redesignet driverne til skærmens IC hukommelse og strømstyringsfunktionen, således at skærmens baggrundslys kun oplyser en lille del af det overordnede display. Det er den samme teknologi, der bliver brugt i LCD-fjernsyn. Takket være teknologien, kræver Always-on Displayet kun 0.8 procent af batteriets strømforbrug hver time det bruges.

Objektiv med ekstrem vidvinkel og avancerede funktioner

LG har også gjort meget ud af kamerateknologien på deres nye flagskib, og således har LG G5 to kameraer på bagsiden: et med en standard 78-grader optik og et andet med en 135-grader vidvinkel optik - den bredest tilgængelige nogensinde i en smartphone.

LG G5 kamera

Den 135-graders optik på LG G5 tilbyder en visning, der er omtrent 1,7 gange bredere end på nogen eksisterende smartphone kameraer, og 15 grader bredere end det menneskelige øjes synsfelt.

Vidvinkeloptikken gør det lettere for brugere at fange mere landskab, højere bygninger eller større grupper uden at skulle positionere sig selv længere fra objektet.

LG G5 har en samling af stærke fotoeffekter inklusiv Pop-out Picture, Film Effect og Auto Shot. Pop-out Picture kombinerer billeder taget med standard og vidvinkel optik for at skabe et billede-i-billede effekt. Film Effect kan tilføje ni forskellige filmemulatorer til et billede, mens Auto Shot er en forbedret kamera UX der automatisk tager den perfekte selfie, når et ansigt genkendes.

Bedre præstation, bedre effektivitet

LG G5 tilbyder mange andre innovationer designet til at revolutionere nutidens mobile livsstil, så som:

Qualcomm Snapdragon 820 Processor

LG G5 er udstyret med en kraftig Qualcomm Snapdragon 820 processor, som tilbyder avancerede funktioner såsom 64-bit performance, Adreno 530 grafik og lower-power Hexagon DSP.

Snapdragon 820 Processor har også et integreret X12 LTE modem, som understøtter Category 12 download hastigheder på op til 600 Mbps og LTE Category 13 uplink hastigheder på op til 150 Mbps.

LG G5

Sammenlignet med den forrige Snapdragon 810, tilbyder Qualcomms mest avancerede CPU arkitektur i 820 chippen dobbelt hastighed og power funktioner. Adreno 530 grafik demonstrerer op til 40 procent hurtigere grafisk ydeevne og op til 40 procent mere strømeffektivitet.

Snapdragon 820 understøtter desuden 4K-optagelse og playback på fire gange opløsningen af 1080p, hvilket giver brugerne mulighed for at se og optage deres daglige øjeblikke i fantastisk detalje og klarhed.

Læs også: Super Windows 10 Mobile phablet fra HP

Processoren er også optimeret til virtual reality, hvilket genererer kvalitets pixels og livagtige farver for at skabe den ultimative VR oplevelse for G5 brugerne.

Qualcomm Quick Charge 3.0

LG G5 har også Qualcomm Quick Charge 3.0 teknologi for utrolig hurtig opladning. Ved at indsætte en intelligent algoritme, er Quick Charge 3.0 op til fire gange hurtigere end en standard opladning og op til 45 procent mere effektivt end forrige generation.

Lang batteritid på LG G5

LG G5 har en utrolig batteri levetid takket være Low Power Location Estimation teknologien. Denne løsning udvider batteri evnen med op til 42 procent ved at forbedre strømforbruget relateret til lokations baseret apps.

LG G5 farver

Pris og tilgængelighed

LG G5 lanceres på det nordiske marked i april 2016. Pris og eksakt dato meddeles nærmere lanceringen.

Tekniske specifikationer*
• Processor: Qualcomm Snapdragon 820
• Display: QHD IPS Quantum på 5,3 tommer (2560 x 1440 / 554 ppi)
• Hukommelse: 4 GB LPDDR4 RAM / 32GB UFS ROM / microSD (op til 2 TB)
• Kamera: Standard 16 MP, vidvinkel 8 MP / Front: 8 MP
• Batteri: 2.800 mAh (udtageligt)
• Operativsystem: Android 6.0 Marshmallow
• Størrelse: 149,4 x 73,9 x 7,7~8,6 mm
• Vægt: 159 g
• Netværk: 4G / 3G / 2G
• Trådløse tilslutninger: Wi-Fi 802.11 a, b, g, n, ac / USB Type-C 2.0 (3.0 kompatibelt) / NFC / Bluetooth 4.2
• Farver: Titan / Gold / Silver / Pink

* Specifikationer kan ændres inden den nordiske lancering