LG smartwatch med nyeste Android Wear

edbpriser.dk 03-08-47316 02:50

LG Watch Urbane W150 er i butikkerne nu, og da det er det første smartwatch på markedet med den nyeste Android Wear version, betyder det også, at det er første mulighed for at prøve nogle af styresystemets nye muligheder.

De nye funktioner tæller blandt andet WiFi-forbindelse, en forbedret brugergrænseflade, og apps der altid er på, hvilket betyder, at skærmen ikke forsvinder, når du løber eller bruger Maps.

Læs også: Her er firmaet der vil nytænke smartwatches fuldstændigt

Du kan også sende emojis ved at tegne dem direkte på urskiven, så du for eksempel kan tegne en smiley eller et ur med et tidspunkt, og så matcher Android Wear din tegning med en emoji på modtagerens smartwatch, smartphone eller computer.

LG Watch Urbane notifikationer

Du kan også se notifikationer og meddelelser på LG Watch Urbane, når du er inde i en anden applikation, og så kan du indstille LG's smartwatch til at låse skærmen automatisk, når du tager uret af.

Flere nye funktioner i LG Watch Urbane

LG Call og LG Pulse er to af LG's egenudviklede funktioner, som de har installeret i Watch Urbane.

LG Watch Urbane med LG Call

LG Call viser dig en oversigt over dine seneste samtaler samt dine favoritkontakter på din tilsluttede smartphone, så du nemt kan starte et nyt opkald direkte fra uret.

LG Watch Urbane med LG Pulse

LG Pulse måler din puls hvert sekund, når du træner, og giver dig så din genneimageclouditlige puls bagefter sammen med en graf over din puls i LG Health.

Ligner et ur fremfor en computer

Til forskel fra LG's andre smarture, G Watch og G Watch R, der var udformet ud fra teknologi og en aktiv livsstil, er Watch Urbane designet som et eksklusivt armbåndsur, som skal udstråle stil og luksus kombineret med smartwatch-funktionaliteten.

"Man forveksler ikke Watch Urbane med en computer på håndleddet", lyder det fra LG's nordiske produktspecialist Kristoffer Ejebro.

LG Watch Urbane i eksklusivt læder

Læs også: Smartwatch fra Oppo kan oplades på fem minutter

Remmen har i øvrigt en standardbredde på 22 mm, så du nemt kan skifte den ud med en rem efter egen smag eller skifte til et mere fitness-egnet materiale.

Pris og tilgængelighed

LG Watch Urbane er tilgængeligt nu til en vejledende pris på 2.690 kroner, hvilken allerede er slået af flere af EDBprisers forhandlere.

Find de bedste priser på LG's smartwatches her