Logitech Circle 2 [TEST]: Modulopbygget kamerasystem

Knud Søndergaard - 10-03-52546 09:50

Circle 2 er anden generation i Logi Circle-familien, som blev lanceret i 2016, og det er ikke småting, der siden er sket med dette koncept.

Den gennemgående enhed i Circle 2-programmet er et lille videokamera, der er formgivet som en flyvende tallerken. Kameraet er vandtæt og kan derfor bruges udendørs. Det kommer som standard med en lille bordfod og et vægbeslag samt en lysnetadapter til strømforsyning.

Er det besværligt at føre et strømkabel, kan man købe et genopladeligt batteri på 6,4 Ah, der skal række til tre måneders drift. Er hjemmet velforsynet med stikkontakter, kan en særlig adapter fungere som både holder og strømforsyning til indendørs brug.

Circle 2-kameraet får det hele med, for dets synsfelt er på 180°, og billedsensoren har Full HD. På en 6,5” smartphones 4K-skærm vises farver og detaljer flot, men endnu bedre bliver billedet selvfølgelig på en kalibreret computerskærm med samme opløsning.

Det er muligt at zoome digitalt helt op til 8 gange, men med sådan en udsnitsforstørrelse bliver billedet så grovkornet, at det næsten kan være lige meget.


Læs mere...