Logitech TK820 - trådløst tastatur med stor touchpad

edbpriser.dk 02-04-45586 16:13

Logitech er en af sværvægterne på markedet for PC og tablet tilbehør med godt og vel 500 produkter på EDBpriser i skrivende stund, og de er kendetegnet ved gode produkter til fornuftige priser.

Med Wireless All-in-One Keyboard TK820 kommer Logitech med en stærkt opgraderet version af deres populære K400 tastatur, der også udmærkede sig ved at være et PC tastatur med indbygget touchpad.

Logitech Wireless All-in-One Keyboard TK820

Logitech TK820 er optimeret til Windows 8

TK820 er et veldesignet keyboard med let rundede knapper, der gør arbejdet mere behageligt og fordeler trykket ligeligt på knapperne, også selvom man rammer kanten af knappen.

Men hvor Logitechs K400 tastatur havde fået placeret noget, der mest af alt lignede touchpad og knapper fra en bærbar PC til højre for keyboardet, så har Logitech taget skridtet fuldt ud med TK820, hvis touchpad er på hele 10,6 x 10,6 cm og uden knapper.

Læs også: Vind Sandberg PowerBar

Det giver en god stor flade til navigation og gestik i blandt andet Windows 8, som Logitech TK820 er optimeret til at understøtte med muligheden for at hente 13 multi-touch bevægelser gennem Logitech SetPoint.

Med lidt held er Logitech TK820's touchpad så god, at du kan undvære musen og dermed holde dit skrivebord helt ledningsfrit.

Logitech TK820 er optimeret til Windows 8
Logitech TK820 er optimeret til Windows 8

Flot design

Det er ikke umuligt, at Logitechs designere har skelet lidt til Apples ditto, da de kom op med designet til TK820, for der er unægteligt visse lighedspunkter med Apples flotte trådløse tastatur.

Resultatet er uanset hvad blevet både flot og stilfuldt uden at være prangende og ville i hvert fald pynte flot her på mit kontor.

Logitech Wireless All-in-One Keyboard TK820 er på vej til butikshylderne nu til en vejledende pris på 849 kr.