Lugt til prutterne i det nye South Park spil

edbpriser.dk 28-02-48598 20:03

I Ubisofts kommende spil "South Park: The Fractured But Whole" (sig det højt, så fanger du den) er det at prutte den vigtigste spilmekanik.

South Park: The Fractured But Whole

Prutter bruges således til at kæmpe, bevæge dig omkring og bare til generel morskab, og derfor har Ubisoft bygget Nosulus Rift, som sender prut-lugt lige i næsen på dig, når du spiller.

Læs også: Nu kommer den ægte Pokéball

Og Ubisoft har virkelig bygget dette tossede spil tilbehør, men det vil kun være muligt at prøve på spilmesser som den nært forestående Gamescon og vil altså ikke blive sat til salg.

Nosulus Rift

I den ganske morsomme præsentationsvideo herunder kan du se, hvordan Nosulus Rift er blevet udviklet af meget alvorlige udviklere og duft-eksperter, og i videoen under den kan du se, hvordan det er at prøve det "duft"-spredende aggregat.

Læs også: Så stort areal skal du bruge til PlayStation VR

"South Park: The Fractured But Whole" udkommer til Xbox One, PlayStation 4 og PC den 6. december, men der må du altså selv stå for eventuelt medfølgende odeur.